Heinz Hammer skildrer i slutningen af 1990´erne sine minder om morgenen efter Krystalnatten, den 10. november 1938, og om udstødelsen af de jødiske skolekammerater i skolen. Ved bedømmelsen af disse erindringer bør man både tage den store tidsmæssige afstand mellem beretningen og de faktiske hændelser og også øjenvidnets personlige synsvinkel i betragtning. (Der er tale om et uddrag.)