v i m u . i n f o
Deutsche version

Wilhelm Hamkens



Da Adolf Hitler i sommeren 1930 førte valgkamp til Rigsdagen også i Rendsburg, optrådte Wilhelm Hamkens ikke kun som vært, men også som hans chauffør. Hamkens var et undtagelsestilfælde i det landlige Mellemholsten: advokaten, officeren fra verdenskrigen og skuddet på en stamme af store jordbesiddere i Eiderstedt var en verdensmand og standsbevidst og var for NSDAP egnet som døråbner ind til brede befolkningskredse. Som partifælle fra 1929 opnåede Hamkens snart, hvad der - efter hans egen selvforståelse - var en passende førerrolle inden for NSDAP: først lokalgruppeleder, kredsleder, så landråd i Rendsburg efter magtovertagelsen i 1933 og fra 1938 regeringspræsident.

Ligesom hans bror, Otto Hamkens (NSDAP-kredsleder og landråd i Eiderstedt) var han overbevist nationalsocialist med en særlig bevidsthed om at tilhøre en elite. Han holdt personlig distance til den "småborgerlige" regionsleder Hinrich Lohse og plejede derimod som NSDAP´s områdejægermester standsmæssig omgang med bl.a. jøder som Ernst Bamberger. Under krigen berøvede Lohse ham snigende hans magt, indtil Hamkens forbitret opgav sit embede som regeringspræsident i 1943.

Efter 1945 slap han ikke for en (kortvarig) internering, men kunne dog nøjes med en retssag ved en Spruchgericht (domstol, der tog sig af medvidersager). Den slesvig-holstenske juridiske forvaltning fandt frem til et særligt besynderligt kompromis med henblik på den tidligere NS-funktionærs pension: han måtte ganske vist give afkald på sin pension som regeringspræsident, men beholdt trods alt den fulde pension, som han var lovet som tidligere (nationalsocialistisk) landråd.

Flash Player 9 kræves for at vises dette inhold. Download nu.
case storyFortællinger
multimediaMultimediemodul
photosFotos og illustrationer
audio Audio
sourceKilder
quotesCitater
metainfoForfatterens kommentarer
imageBiografier