v i m u . i n f o
Deutsche version
grænser politik erhverv samfund kultur havet

Willy Brandt / Herbert Frahm

Kilde: Museum für Kunst und Kulturgeschichte der Hansestadt Lübeck/ SPD Lübeck/ DGB Lübeck (Hrsg.): Nationalsozialismus in Lübeck 1933-1945. Ausstellungsdokumentation, Lübeck 1985.
Født 18. 12. 1913 i Lübeck
Død 08. 10. 1992 i Unkel am Rhein

Herbert Frahm voksede op i Lübeck hos sin bedstefar, en overbevist socialist og fabriksarbejder. Dermed blev han politisk præget allerede i en ung alder. Som 14-årig trådte han ind i "Falkene", og et år senere blev han medlem af "Sozialistischen Arbeiterjugend". Kun 17 år gammel trådte han ind i SPD, som han dog allerede efter kort tid ikke længere kunne identificere sig med. I stedet sluttede han sig til en venstreradikal udbrydergruppe, Sozialistischen Arbeiterpartei (SAP).

I starten af april 1933 forlod han sin hjemby, Lübeck, for at tage på en illegal rejse over Østersøen. Venner havde sat ham i kontakt med en socialdemokratisk fiskemester i Travemünde, hvis søn, Paul Stooß, regelmæssigt tog på fiskeri på Østersøen om natten. Udstyret med 100 RM fra sin bedstefar og ikke ret meget andet end en lille taske nåede han en stormfuld nat ombord på den gamle vakkelvorne fiskerbåd TRA 10 til Rødbyhavn på Lolland. Den samme dag tog han med tog til København og kort tid efter tid efter over Sverige til det land, der skulle blive hans andet hjemland, Norge.

I Norge studerede Willy Brandt, som han nu kaldte sig, og engagerede sig yderligere i politik. Han havde i mellemtiden mistet sit statsborgerskab. Efter den tyske invasion i Norge flygtede han på ski til Sverige. Han vendte først tilbage til Norge i 1945 og to år senere til Tyskland. I 1957 overtog han embedet som regerende borgmester i Berlin. I årene 1961 og 1965 opstillede Willy Brandt til posten som forbundskansler, men tabte begge gange til CDU-kandidaterne Konrad Adenauer og Ludwig Erhard. Efter, at han i 1966 var blevet udenrigsminister i den store koalition af SPD og CDU, blev han i 1969 den første socialdemokratiske kansler for Forbundsrepublikken. Han fik i 1971 overrakt Nobels fredspris som den første tysker efter 2. verdenskrigs afslutning. På trods af hans klare genvalg i 1972 trådte han tilbage i 1974 på grund af en spionaffære.

Flash Player 9 kræves for at vises dette inhold. Download nu.
case storyFortællinger
multimediaMultimediemodul
photosFotos og illustrationer
audio Audio
imageBiografier