Jens Møller var dyrlæge, og han samlede og ensrettede fra 1938 det tyske mindretal i Sønderjylland. Ved valget i 1939 indvalgt som mindretallets repræsentant i Folketinget. Han var dermed hovedskikkelsen bag den massive nazificering af mindretallets organisationer før krigen.

Hovedkravet om en grænserevision blev udskudt til efter krigens afslutning. Møller fik adskillige gange pålæg fra Berlin om, at han skulle holde mund og overlade grænsespørgsmålet til Hitler. Dermed led han og NSDAP-N et kraftigt nederlag over for den tyske befolkning i Sønderjylland. Det blev bevist, at de ikke kunne få gennemført mindretallets eneste store ønske.

Under besættelsen fulgte Jens Møller et tysk krav om, at han og den øvrige hjemmetyske ledelse skulle hverve unge blandt mindretallet til tysk krigstjeneste. Det var han ikke udelt begejstret for, fordi det samtidigt var den gruppe, som skulle sikre mindretallets fremtid. Derfor fik han sikret, at en del af de unge mænd blev erklæret for Unabkömmlich - uundværlige - for mindretallet. Det gjaldt både ved den første hververunde i 1940-41 og ved Waffen SS´ målrettede kampagne i foråret 1942.

Jens Møller blev ved befrielsen anholdt og indsat i Frøslevlejren/Faarhuslejren. I 1949 blev han dømt til 12 års fængsel, fordi han havde været aktiv i forbindelse at hverve unge fra mindretallet, og for at have stået for oprettelsen af de to militære korps - Zeitfreiwillig-korpset og Selbstschutz. Ydermere blev han mistænkt for under besættelsen at have spioneret mod danskere for de tyske politimyndigheder i Danmark.