v i m u . i n f o
Deutsche version

Wilhelm Keitel

Født 22. 09. 1882 i Helmscherode
Død 16. 10. 1946 i Nürnberg

Wilhelm Keitels karriere inden for militæret begyndte umiddelbart efter hans studentereksamen i 1901. Under hans tjeneste på vestfronten i 1. verdenskrig blev han forflyttet til generalstaben for derefter at blive hårdt såret i Flandern i 1917. Under Weimar-republikken tjente han også i forskellige funktioner som en del af "Rigsværnets 100.000-mands-hær". I 1937 blev Keitel - der i mellemtiden var blevet leder af Værnemagtsdepartementet under Rigets krigsministerium - udnævnt til general. Efter omstruktureringen af værnemagtens ledelse i 1938 udnævnte den nye øverstkommanderende, Adolf Hitler, Keitel til leder af Værnemagtens Overkommando (OKW), som skulle rådgive ham i militære spørgsmål. Keitel, der blev generalfeltmarskal i 1940, var Hitlers loyale støtte i de konflikter, der opstod mellem ham og den militære ledelse. Keitel - der blev tildelt NSDAP?s partiemblem i guld - stod også for iværksættelsen af de forbryderiske instrukser i krigen mod Sovjetunionen. Som befuldmægtiget for Hitlers efterfølger, Karl Dönitz, underskrev Keitel den 9. maj 1945 værnemagtens betingelsesløse kapitulation over for den røde hær i Berlin-Karlshorst. Fire dage senere blev han arresteret af de allierede styrker og anklaget ved domstolen for krigsforbrydelser i Nürnberg. I oktober 1946 blev han dømt til døden for krigsforbrydelser og forbrydelser mod menneskeheden.
Flash Player 9 kræves for at vises dette inhold. Download nu.
case storyFortællinger
multimediaMultimediemodul
photosFotos og illustrationer
metainfoBelletristik
metainfoForfatterens kommentarer
imageBiografier