Kommunalpolitikeren Camilla Nielsen skabte sig først og fremmest et navn gennem et stort socialt engagement på Frederiksberg. Fra 1917 til 1931 ledede hun det derværende folkekøkken. Samtidig blev hun indvalgt i Frederiksberg Kommunalbestyrelse, hvor hun var indtil 1932. Hendes engagement begrænsede sig dog ikke kun til folkekøkkenet og Frederiksberg, hun er også aktiv i Den Socialdemokratiske Kvindeforening, Københavns Husmoderforening og andre almennyttige organisationer og den internationale Fredsbevægelse. I april 1915 deltog hun i stiftelsen af Den Internationale Kvindeliga for Fred og Frihed.