Christian Flor var den danske bevægelses egentlige leder i Slesvig i begyndelsen af 1840´erne. Men han arbejdede i det skjulte. Både fordi han ikke selv var slesviger og fordi han var en halvdårlig taler. Det var ham der støbte kuglerne til en række dansknationale aktioner i første halvdel af årtiet, men han lod andre om at gennemudføre dem.

Flor var fra 1826 tilknyttet universitetet i Kiel som professor, og det var herfra, at han påvirkede den politiske udvikling i Slesvig. Han var overbevist grundtvigianer, og søgte i Nordslesvig at gennemføre Grundtvigs ideer om folkeoplysning. Det indgik altså som en vigtig brik i den nationale kamp, og det var den samlende faktor bag hans initiativer.

Han var en hovedmand bag aviserne Dannevirke og Aabenraa Ugeblad, der udkom fra 1838 og 1840. Aviserne argumenterede fra starten ud fra en dansknational overbevisning. I november 1842 var det Flor der planlagde aktionen, hvor Peter Hiort Lorenzen talte dansk i stænderforsamlingen. Det var for at presse den danske konge til at anerkende, at det danske sprog var ligestillet med det tyske. Det var også Flor som indså, at det var den nordslesvigske bonde Laurids Skau, der skulle tale den danske sag, blandt andet på folkemøderne på Skamlingsbanken.

Flor stod bag oprettelsen af Rødding Højskole i 1844, som den første danske folkehøjskole. Det var nok hans største bedrift for den dansknationale sag i Nordslesvig. Efter dette tidspunkt blev den danske bevægelse i Slesvig i stigende grad styret af nationalliberale fra Danmark. De ønskede at styrke den danske embedsmandsstand i hertugdømmet, og det var i strid med Flors ønske om at vække bondestanden.