v i m u . i n f o
Deutsche version

Kai-Uwe von Hassel

Født 21. 04. 1913 i Gare
Død 08. 05. 1997 i Aachen

Den senere slesvig-holstenske ministerpræsident og minister i forbundsregeringen, Kai-Uwe von Hassel, tilbragte sin tidlige barndom i Tanzania - faderen var farmer og officer i beskyttelsestropperne i Tysk-Østafrika. Som 6-årig kom han til Glücksburg, hvor han blev, til han havde afsluttet sin uddannelse. Efter studentereksamen i 1933 og en merkantil landbrugsuddannelse vendte han i 1935 tilbage til Tanzania som plantagehandler. Efter at være interneret i starten af 2. verdenskrig blev han i 1940 udvist til Tyskland, hvor han gjorde krigstjeneste som soldat i Værnemagten.

Efter krigen begyndte hans politiske karriere i CDU, først som borgmester i Glücksburg, så som kredsdagsmedlem i Flensborg og fra 1950 som medlem af den slesvig-holstenske Landdag og stedfortrædende delstatsformand for partiet. I hans tid som ministerpræsident - han blev valgt i 1954 - blev København-Bonn-erklæringen udformet. I 1960´rne forlod von Hassel delstatspolitikken til fordel for landspolitik. Han overtog posten som forsvarsminister i forbundsregeringen - efter Franz-Josef Strauß - i 1963, og tre år senere blev han minister for fordrevne, flygtninge og krigsinvalider. Det næste skridt i karrieren fandt sted i 1969, da den tidligere ministerpræsident blev præsident for Forbundsdagen. Efter 1972 gik von Hassel ind i Europapolitik, hvor han også bestred talrige repræsentative embeder. I 1984 trak politikeren, der også var værdsat af sine modstandere, sig tilbage til privatlivet.

Flash Player 9 kræves for at vises dette inhold. Download nu.
case storyFortællinger
multimediaMultimediemodul
photosFotos og illustrationer
metainfoBelletristik
quotesCitater
metainfoForfatterens kommentarer
imageBiografier