v i m u . i n f o
Deutsche version

Curth Schönberg

Kilde: Demokratische Geschichte II (1987).
Født 04. 12. 1877
Død frühestens Januar 1935

I august 1912 overtog den tysknationale Curth Schönberg embedet som konstitueret landråd i Sønderborg. Han var uddannet jurist og havde tidligere som tjenestemand haft en mænge stillinger inden for rigsforvaltningen. Han beviste sit værd i stillingen, og knap et halvt år senere blev han landråd. Inden for kort tid etablerede han sig som forkæmper for den nationale bevægelse i Nordslesvig: han førte en hårdhændet politik over for den dansksindede befolkning og engagerede sig især i den tyske kultur- og uddannelsespolitik som formand for den nordslesvigske folkehøjskoleforening. Denne forening drev de to eneste tyske folkehøjskoler i Nordslesvig - i Tinglev og Nordborg - som gerne skulle danne en national modvægt til de talrige danske folkehøjskoler nord for grænsen. Da Nordslesvigs afståelse blev forudsigelig i 1919, overførte Schönberg foreningen til sin nystiftede Wohlfahrts- und Schulverein für Nordschlesvig i Kiel for at unddrage danskerne adgang til værdierne.

Samme år lagde den overvejende dansksindede Sønderborg kredsdag (tilnærmelsesvis et amtsråd) an til flere forundersøgelser mod landråden for et formodet embedsmisbrug. Schönbergs karriere syntes at være forbi. Men da landråden for hertugdømmet Lauenburg døde den 28. april 1919, greb Schönberg chancen og lagde billet ind på det sydlige Slesvig-Holsten. Få måneder efter novemberrevolutionen angreb socialdemokrater og det prøjsiske indenrigsministerium ham for hans reaktionære og antidemokratiske omdømme. På trods af al modstand gennemtvang et konservativt-liberalt flertal i kredsdagen alligevel hans udnævnelse i begyndelsen af 1920.

Betænkelighederne ved den nye landråd viste sig snart at være berettigede. Han trådte åbent frem som "Stahlhelmer" ("stålhjelm") og styrkede de konservative magtpositioner inden for forvaltningen. I november 1925 kunne Lauenburgs indbyggere ikke deltage i valgene til Slesvig-Holstens Provinslanddag, for landråd Schönberg vægrede sig ved at lade afstemningen gennemføre. Om ikke før blev det nu tydeligt, at Schönberg for længe siden havde forladt forfatningens grund. På ordre fra det prøjsiske indenrigsministerium, der var socialdemokratisk ledet, fandt de forsinkede valg sted i januar 1926. Schönberg fik en advarsel og måtte betale en bøde.

Men indenrigsministeriet havde svært ved at gribe ind over for landråden, især da konservative monarkistiske kredse støttede ham. Gang på gang angreb de tysknationale aviser den preussiske regering. I maj 1927 var Schönberg truet af afskedigelse efter flere forsyndelser, men først efter heftige juridiske skænderier, blev han endeligt pensioneret i 1931. I 1934 flyttede han til Westerland, hvor sporet fortaber sig. Schönberg er et eksempel på Weimar-demokratiets manglende konsekvens i håndhævelsen af sine principper og af forfatningen.

Se også:
Stahlhelm, Bund der Frontsoldaten (Stålhjelm, frontsoldaternes forbund)
Flash Player 9 kræves for at vises dette inhold. Download nu.
sourceKilder
photosFotos og illustrationer
quotesCitater
imageBiografier
lexiconLeksikon
bibliographyLitteratur