I erindringen kan NS-tiden ganske vist opdeles i en tilsyneladende - også udenrigspolitisk- succesrig fredstid og en krigsfase. En sådan opdeling skjuler imidlertid, at økonomien og samfundet allerede år i forvejen blev indrettet på krigen, og at NS-udenrigspolitikken også alene tjente som krigsforberedelse. NS´s politik omkring et tysk Lebensraum var bundet sammen af et moderne krigsmaskineri, en gigantisk høj målsætning og et voldspotentiale frigjort fra enhver etik, som førte til en udryddelses- og undertrykkelseskrig - begrundet i NS´s raceideologi - uden lige i det centrale Østeuropa. Det, der karakteriserede 2. verdenskrig, var en uløselig indre sammenhæng mellem den krigeriske erhvervelse af det nye Lebensraum, den angivelige racernes kamp og det systematiske mord på de europæiske jøder og sigøjnere.