Begreber

Både i offentligheden og i forskningslitteraturen bliver udenlandske civilarbejdere, krigsfanger, udenlandske og tyske kz-fanger ofte sammenfattet i et begreb: tvangsarbejdere. Det er problematisk, at der ikke bliver skelnet skarpt mellem de enkelte grupper. Begrebet tvangsarbejder er ikke præcist, for det var ikke al udenlandsk arbejdskraft, der arbejdede i Tyskland mellem 1939 og 1945, der var tvangsarbejdere i ordets snævre forstand. En mindre del af den udenlandske arbejdskraft kom frivilligt til det Tyske Rige, og desuden kunne nogle krigsfanger faktisk godt sættes til bestemte fysisk overkommelige arbejdsopgaver i henhold til Geneve-konventionen (men ikke i rustningsindustrien).

Det samtidige udtryk "fremmedarbejder" omfattede al udenlandsk civil arbejdskraft uden dermed at udtale sig om en eventuel tvang. Krigsfangerne var entydig undtaget herfra. Betegnelsen "udenlandsk arbejdskraft" inkluderede foruden de civile fremmedarbejdere også de krigsfanger, der var sat til at arbejde.

Reelt omfatter begrebet "tvangsarbejder" kun de fire grupper, hvor man kan forudsætte, der lå en decideret tvang bag det udførte arbejde:

• Fanger fra koncentrationslejrene
• Indsatte i arbejdsopdragelseslejrene
• Juridisk dømte fanger
• De såkaldte "arbejdsjøder"

Ud over det bruger vi begrebet "tvangsarbejder", når karakteren af tvang er hævet over enhver tvivl. Det kan gælde for

• Krigsfanger, der blev tvunget til at arbejde i rustningsindustrien i modstrid med Geneve-konventionen
• Tidligere krigsfanger, der skulle forpligte sig til en arbejdsindsats i Tyskland
• Civile, der mod deres vilje eller med vold eller under trusler om vold blev bragt til at arbejde i det Tyske Rige
• Civile, der meldte sig frivilligt til arbejdstjeneste, men som var lokket til det med falske løfter
• Civile, der meldte sig frivilligt til arbejdstjeneste, men som efter udløbet af arbejdskontrakten ikke fik lov at vende tilbage til deres hjemegn.