v i m u . i n f o
Deutsche version

Kvinderne © izrg

Nationalsocialismen havde ikke kun én slags kvinder. Også i Slesvig-Holsten indtog kvinder mange roller; de kunne være begejstrede "folkefæller" eller "medløbere" og mange gange også kvindelige gerningsmænd. Andre blev ofre.

Den ariske kvinde med hendes naturlige bestemmelse som moder stod centralt i NS-ideologien. Familiepolitiske tiltag som generøse ægteskabslån og skattemæssige begunstigelser skulle gøre rollen som gift husmor tillokkende og få fødselsraten til at stige. Imidlertid gjaldt disse tilskud kun til sunde racemæssigt udvalgte ægtepar. Man ville begrænse kvinders erhvervsarbejde uden for hjemmet på det private og det sociale område, og derfor blev uddannelse i landbrug og husholdning fremmet aktivt. Fra 1939 blev et "landbrugs-pligtår" indført for alle ugifte kvinder under 25 år. I det landbrugsprægede Slesvig-Holsten blev landbokvindernes arbejde i den traditionelt tredelte rolle som hustru, mor og medarbejder ideologisk opvurderet. Alligevel fortsatte flugten fra landet, og der var også andre mål, nationalsocialisterne ikke nåede. Fødselsraten forblev lav, mens kvindernes erhvervsarbejde endog tog til i førkrigstidens Slesvig-Holsten på grund af rustningsopgaverne.

Lederskabet for de tyske kvinder i NS-folkefællesskabet blev overtaget af "NS-Frauenschaft", der i 1935 havde 68.000 medlemmer. Fra 1936 blev kun kvindelige nationalsocialistiske førere - f.eks. fra "Bund deutscher Mädel" - optaget for at understrege den elitære status. De andre kvinder kunne deltage i "Deutsche Frauenwerk", som havde opslugt - eller med samtidens begreb "gleichgeschaltet" - de hidtidige kvindeforeninger. Deres opgaver lå inden for omsorgsområdet.

Se også:

NS-kvindebilledet
Kvindelig industriarbejder

Flash Player 9 kræves for at vises dette inhold. Download nu.
case storyFortællinger
multimediaMultimediemodul
photosFotos og illustrationer
videoVideo
quotesCitater
metainfoForfatterens kommentarer
imageBiografier