tilbage Sladder i forbindelse med en begravelse
Begravelser var en social begivenhed i de små lokalsamfund. Her samledes spredt boende familiemedlemmer i landsbyfællesskabets rammer. Hvis det var en tidligere ledende embedsmand, mødte den regionale elite også op. Så blev der talt, sladret og politiseret. Således også et sted i Angeln den 8. juni 1936, hvor Peter Jensen fra Ausacker var til stede. Han var en anset ejer af en slægtsgård og tidligere kredsfører for den tysknationale "Stålhjelm".
Han gjorde sig tanker om, hvorfor regionsleder og overpræsident Hinrich Lohse syntes at være forsvundet fra offentlighedens søgelys. "Lohse er flygtet på grund af en affære med en kvinde, og man siger endda, at han skulle være anholdt ved den schweiziske grænse." Det falske - for Lohse var indlagt på en klinik - rygte nåede ad omveje Claus Hans, kredsleder i NSADP og landråd i Flensborg. Han mente, der forelå "en alvorlig trussel ? mod grænselandets førende statsmand og politikers anseelse." Og så var der født en sag på statsniveau, som de næste måneder optog gendarmeriet, Gestapo, landråden, regeringspræsidenten, Flensborgs byret, den slesvig-holstenske særdomstol i Altona, overpræsidenten og hans vicepræsident og endeligt også rigets justitsminister.
Peter Jensen blev først sat i beskyttelsesarrest, så i undersøgelsesarrest og endeligt idømt seks måneders fængsel for "overtrædelse af loven om ondsindet bagvaskelse". Han skulle afsone dommen i Kiels fængsel. Peter Jensen senior - en tidligere landfinansråd med gode forbindelser til regeringspræsidenten Anton Wallroth - arbejdede for sønnens frigivelse, bl.a. med et særligt underdanigt brev til den forurettede Hinrich Lohse. Den 3. oktober 1936 bad Lohse så rigets justitsminister om at lade nåde gå for ret, og 30. oktober blev Jensen løsladt og fik den resterende straf ændret til tre års betinget fængsel.
Peter Jensen var alt andet end en frihedskæmper. Han gik hverken ind for republikanske rettigheder eller kritiserede NS-ideologien. Som Stålhjelm lå hans idealforestillinger ikke langt fra NS-virkeligheden - måske ønskede hans far og han en mere traditionel og alvorlig, men lige så autoritær statsform. Peter Jensen kendte i øvrigt Lohse og andre slesvig-holstenske NS-spidser som deltagere i den fælles kamp mod Weimar-systemet. Men personligt brød han sig åbenbart ikke meget om Lohse. Som anset og velhavende medlem af den traditionelle landlige elite besværede han sig over de nationalsocialistiske "opkomlinge". Det var såmænd det hele, en sidegevinst ved de statslige organers grundige modstander-bekæmpelse.
NS-magthavernes usædvanligt hårde reaktion netop over for én, der lå tæt op ad NSDAP´s ideologi, havde en enkel årsag. Organisationer som DNVP og Stålhjelm havde traditionelt haft godt tag i landets og småbyernes elite i Slesvig-Holsten, og de optrådte derfor ofte selvbevidst over for NS-opkomlingerne, som reagerede særdeles ømfindtligt og udnyttede al deres nye magt. Derfor kunne sladder i forbindelse med en begravelse udvikle sig til en affære på statsniveau.
I efterkrigstidens Forbundsrepublik blev Peter Jensen CDU-medlem af landdagen, kredspræsident og præsident for landbrugskammeret i Slesvig-Holsten.
Se også:
