v i m u . i n f o
Deutsche version
grænser politik erhverv samfund kultur havet

Folkeafstemningerne mellem 1933 og 1945 © izrg

Det er nødvendigt at betragte folkeafstemningerne og rigsdagsvalgene under NS-tiden med stor forsigtighed. De var suggestive og uden alternativer, selvfølgeligt heller ikke frie, ikke tilstrækkeligt hemmelige og delvist manipulerede. Men de respektive folkeafstemninger i årene 1933, 34, 36 og 38 giver visse oplysninger.

Afstemningsspørgsmålet den 12. november 1933 - efter den tyske udtræden af Folkeforbundet - lød: "Bifalder du, tyske mand, og du, tyske kvinde, denne din rigsregerings politik, og er du parat til at erklære den for et udtryk for din egen opfattelse og din egen vilje og højtideligt at bekende dig hertil?". Med en høj stemmedeltagelse på ca. 95 %, opnåede spørgsmålet en andel af ja-stemmer på 93,4 % i hele Riget og 89,3 % i Slesvig-Holsten. Man kan derfor ikke undgå at se det som en ekstrem tilslutning til Adolf Hitlers regerings politik. I enkelte slesvig-holstenske områder stemte folkefællerne næsten helt enstemmigt "Ja", andre steder var meningerne mere delte. På dette tidspunkt var Lübeck stadigt en højborg for modstanderne med 20,9 % nej-stemmer, Wandsbek med 15,7 %, Altona med13,5 % og Neumünster med 13,4 %. Med hensyn til Kiel, hvor der imidlertid kun blev optalt 8,4 % nej-stemmer, mener forfatteren Frank Omland at kunne påvise med en statistisk valganalyse, at det først og fremmest var det tidligere socialdemokratiske vælgermiljø, der udviste en sikker modstand.

Efter rigspræsidenten Paul von Hindenburgs død den 19. august 1934 blev der afholdt en folkeafstemning om sammenlægningen af rigspræsidentens og rigskanslerens embeder. Her blev Førerens opråb igen fulgt af en stor valgdeltagelse på ca. 95 %. I det samlede rige stemte 88,1 % af vælgerne for - i Slesvig-Holsten "kun" 84,8 %. Det var et lavere, men stadigt meget stort flertal for NS-styret. Frem til de følgende afstemninger blev der indført andre politiske tiltag og valgretsændringer, så NSDAP fremover kunne opnå næsten 100 % tilslutning hver gang. Afstemningerne blev utvivlsomt manipuleret, men lå uden tvivl også tæt op ad virkeligheden. NS-herredømmet baserede sig ikke kun på diktatorisk magt, men også på befolkningens entusiastiske tilslutning, ikke mindst i Slesvig-Holsten. Og den varede - alle erfaringer til trods - helt overvejende frem til den bitre ende i 1945.

Bedømmelsen af folkeafstemningerne i NS-styrets tidlige år illustrerer den forbløffende bredde i, hvad der anses som gyldige faghistoriske fortolkninger. Mens den ene - som her - fremstiller den enorme tilslutning, betoner den anden - med lige så gode argumenter - at nej-stemmerne var udtryk for en uenighed, der måtte skuffe magthaverne. Det er, som så ofte ved historiske analyser, et resultat af perspektiv og problemformulering.

Flash Player 9 kræves for at vises dette inhold. Download nu.
audioDidaktiske overvejelser
audioTillægsmateriale
case storyFortællinger
multimediaMultimediemodul
photosFotos og illustrationer
videoVideo
quotesCitater
imageBiografier
metainfoForfatterens kommentarer
bibliographyLitteratur