tilbage "Forbudt omgang" i Schellhorn
Engang i oktober 1942 oplyste landarbejderen L. til borgmesteren i Schellhorn i landkredsen Plön, at han havde observeret, hvordan landarbejdersken B., der var indlogeret med sine tre børn på det samme gods som han, havde omfavnet en serbisk krigsfange. Landarbejdersken B. bragte den 8. december et barn til verden. Den 9. december sendte borgmesteren en skrivelse til statsadvokaten i Kiel, hvor han skildrede tingenes tilstand og fortalte, at barnet øjensynligt var et resultat af denne forbindelse "og ikke (stammede) fra hendes ægtemand, da denne ikke havde ferie på det aktuelle tidspunkt."
I mellemtiden havde gendarmen i Schellhorn foretaget en efterforskning af borgmesterens formodninger, som han den 12. december videregav i sin rapport til sin foresatte, landråden for kredsen Plön. Han afhørte først landarbejder L.: denne fortalte, at B.s sympati for serbiske krigsfanger længe havde slået ham som påfaldende. En aften i oktober var han med en lommelygte fulgt efter hende ud i svinestalden og havde der set, hvordan B. og den serbiske krigsfange havde omfavnet hinanden. Ved afhøringen af landarbejderen F. opgav denne næsten det samme til protokollen.
Den 28. 12. 1942 afhørte det lokale politi den anklagede: hun indrømmede at have givet krigsfangen cigaretter til gengæld for hjælp under arbejdet, men hun havde ikke omfavnet ham. B. angav, at arbejderen F. løj om hende, fordi hun havde afvist ham. Hun havde i tre år haft et forhold til arbejderen L., han var far til barnet, men vægrede sig ved at anerkende faderskabet. Under en ny afhøring af arbejderen L. indrømmede denne at have haft kønslig omgang med den mistænkte. Angående faderskabet vidste han dog ikke, om han var faderen.
I februar 1943 blev krigsfangen afhørt. Han angav: Ja, fru B. havde givet ham cigaretter, men ellers havde der ikke fundet nogen nærmere kontakt sted. I mellemtiden var Gestapo også blevet inddraget i sagen: de afhørte endnu en gang fru B. Nu indrømmede denne at have haft kønslig omgang med den serbiske krigsfange M. engang i marts 1942.
Den 4. juni rejste særdomstolen i Kiel derfor anklage mod fru B. "(De) anklages, (?) for løbende fra marts til oktober 1942 forsætligt at have plejet omgang med en krigsfange på en måde, der groft har såret folkets sunde retsfølelse og det endda på en alvorlig måde."
Som bevismiddel krævede statsadvokaten en bedømmelse af gerningskvindens personlighed fra den ledende embedsmand i Schellhorn. Denne vurderede sådan: "Fru B. (?) er en yppig udviklet kvinde, der åbenbart har stærke kønslige behov. I omgangen med andre mænd synes hun ikke at være kræsen. Det sidste barn tilhører ikke hendes mand, som er i felten, men skal være rundet af en vis L. i Schellhorn. Som arbejderske er hun meget dygtig og erstatter fuldstændigt en mand. Hendes vandel lader meget tilbage at ønske."
I dommen af 7. juli 1943 blev fru B. dømt til 1 års tugthus, 3 måneders æresfortabelse, 2 års frakendelse af de borgerlige rettigheder og betaling af sagens omkostninger. Af forskellige årsager fik hun dog først udsat sin fængsling. Og senere reddede afslutningen på NS-herredømmet hende fra at påbegynde soningen. I januar 1946 blev dommen kendt grundløs, og i august 1947 blev straffen slettet på baggrund af loven om straffrihed.
