v i m u . i n f o
Deutsche version
grænser politik erhverv samfund kultur havet

Forfølgelsen af de slesvig-holstenske sinti og romaer © izrg

Fra 1933 oplevede sigøjnerne at blive retsligt, økonomisk og socialt udstødt ligesom den jødiske befolkning. De tysktalende sigøjnere (sinti) og de ikke-tyske sigøjnere (romaer) levede i Slesvig-Holsten overvejende i udkanten af de større byer, som Kiel, Flensborg og Lübeck. I hele Tyskland var der ca. 15.000.

Nürnberger raceloven gjaldt også for dem. Med belæg i en pseudovidenskabelig racebiologisk forskning hævdede NS-ideologien, at sigøjnerkulturen var præget af arvelig kriminalitet og dovenskab, som det gjaldt om at udskille og udrydde. Sinti og romaer oplevede politirazziaer og blev anbragt i koncentrationslejre som "asociale". Enkelte byer skabte "sigøjnersamfundslejre", som den i Lübeck-Siems, der ved krigens begyndelse blev bevogtet af politi og SS. Kriminalpolitiets "Reichszentrale zur Bekämpfung des Zigeunerwesens" indsamlede fra 1938 information om hver eneste af rigets sigøjnere, og i slutningen af 1938 begyndte de medicinske undersøgelser, der mundede ud i ca. 24.000 raceerklæringer, som igen dannede grundlag for mordaktioner. I alle byer fandtes der lister over personer "som anses for sigøjner af befolkningen eller er kendt af politiet som sigøjner", som det hed i definitionen fra marts 1939. Derfor var det nemt for kriminalpolitiet i Lübeck, Oldenburg, Kiel, Neumünster, Rendsburg og Flensborg at anholde mindst 283 slesvig-holstenske sinti og romaer den 16. maj 1940 og transportere dem til tvangsarbejde i lejre og ghettoer i Polen sammen med 2.250 sigøjnere fra andre regioner. Efter, at Heinrich Himmler, rigsfører i SS og chef for det tyske politi, havde udstedt Auschwitz-forordningen, overførte kriminalpolitiet i februar 1943 13.000 tyske og 22.000 andre europæiske sigøjnere til sigøjnerlejren i Auschwitz-Birkenau. Der foreligger endnu ingen særskilte forskningsresultater om de slesvig-holstenske sigøjneres forhold.

Efter august 1941 dræbte SS, politiet, Gestapo og værnemagten titusinder sinti og romaer i Polen, Baltikum, Sovjetunionen og i Jugoslavien. Forskningen savner præcise data om mellem 200.000 og 500.000 sigøjnere, der blev ofre for den nationalsocialistiske forfølgelse - 400 af dem stammede påviseligt fra Slesvig-Holsten.

Se også:

Erindringer om fængslingen i en koncentrationslejr

Flash Player 9 kræves for at vises dette inhold. Download nu.
case storyFortællinger
photosFotos og illustrationer
audio Audio
quotesCitater
imageBiografier