v i m u . i n f o
Deutsche version
grænser politik erhverv samfund kultur havet

Mordet på advokaten Wilhelm Spiegel © izrg

Den socialdemokratiske og jødiske advokat Wilhelm Spiegel (født 1876) fra Kiel var kendt som en handlekraftig forsvarer for Weimar-republikken, som også var parat til at løbe personlige risici. Som byrådsmedlem for SPD på Kiels rådhus vendte han sig aktivt mod nationalsocialisterne, og som succesfuld advokat forsvarede han "rødfronts-kæmpere" og SPD-medlemmer. Han havde vakt opsigt i 1932 med sin fremtvungne indstævning af Adolf Hitler som vidne i en proces mod avisen, "Schleswig-Holsteinische Volkszeitung".

Ved en offentlig fremtræden i februar 1933 opfordrede en SS-fører til mord på den forhadte jødiske socialdemokrat. På det tidspunkt regerede SA og SS med åbenlys terror i Kiels gader.

Natten mellem den 11. og 12. marts hen mod kl. 01.30 ringede det på hos Spiegel. Han åbnede døren. I indgangen stod to mænd - den ene bar ifølge vidneudsagn SS- eller SA-uniform. Efter en kort samtale faldt et skud. Dødeligt såret faldt Spiegel sammen.

Politiet ledte efter morderen i SPD´s og KPD´s rækker. Kiels nye nationalsocialistiske overborgmester Behrens brugte sagen som påskud til at sætte førende SPD-medlemmer fra Kiel i koncentrationslejren Oranienburg. Inden for 48 timer var SPD i Kiel ødelagt. Efterforskningen af mordsagen Spiegel forløb imidlertid resultatløst og blev indstillet i sommeren 1933. Efter 1945 blev der lagt et låg af tavshed over denne forbrydelse, der forblev uopklaret.

Flash Player 9 kræves for at vises dette inhold. Download nu.
case storyFortællinger
multimediaMultimediemodul
photosFotos og illustrationer
audio Audio
sourceKilder
quotesCitater
metainfoForfatterens kommentarer
imageBiografier