v i m u . i n f o
Deutsche version
grænser politik erhverv samfund kultur havet

A. Paul Weber: "Hitler - en tysk ulykke" © izrg

Grafikeren og karikaturtegneren A. Paul Webers ikke-abstrakte måde at male og tegne på gav ikke problemer i forhold til NS´s kunstideologi - det gjorde derimod hans billeders indhold.

A. Paul Weber, der var født i Arnstadt i Thüringen i 1893 og var præget af Vandrefuglsbevægelsen, udviklede sin egen stil efter uddannelsen til kunsthåndværker. I 1928 lærte han den "national-bolsjevistiske" Ernst Niekisch at kende. Niekischs selvrådige modstandsgruppe, som A. Paul Weber fra da af regnede sig med til, vendte sig mod Weimar-systemet som en del af den højreorienterede "nationale opposition". De var mod parlamentarisme, liberalisme, demokrati, mod Versailles-traktaten og den kapitalistiske økonomi. Weber forfægtede en blanding af højre- og venstreorienterede holdninger, som på samme tid var i skarp modsætning til og i konkurrence med NS-bevægelsens.

I 1932 skabte Weber sammen med seks grafikere det illustrerede kampblad "Hitler - ein deutsches Verhängnis" ("Hitler - en tysk ulykke"). En tegning fremstillede Hitler i dødens skikkelse, mens andre højreekstremistiske bogillustrationer derimod indeholdt antisemitiske karikaturer fra A. Paul Webers hånd. I 1933 trak han sig først tilbage til Lüneburger Heide og i 1936 dernæst til Schretstaken ved Mölln, hvor han levede frem til sin død i 1980. Gestapo fængslede Weber sammen med Niekisch i 1937, men han blev på venners forbøn løsladt igen et halvt år senere. Han kunne derefter fortsætte sit arbejde.

Se også:

A. Paul Weber, "Ulykken"

Flash Player 9 kræves for at vises dette inhold. Download nu.
case storyFortællinger
multimediaMultimediemodul
photosFotos og illustrationer
quotesCitater
imageBiografier