tilbage Liberalisering
I Danmark og i Slesvig-Holsten gennemførte myndighederne fra midten af 1800-tallet store ændringer af den økonomiske lovgivning. Det var afgørende for den voldsomme samfundsforandring der skete i de følgende årtier. Liberaliseringerne fik også stor betydning for, at en række nye virksomheder blev etableret og at byernes borgerskab udviklede sig markant.
I den danske helstat havde købstæderne mange rettigheder. Købmænd og handlende skulle bo i købstæderne, og de havde monopol på at rejse rundt og handle med bønderne. Til gengæld skulle de betale afgifter af de varer, de bragte ind og ud af byen. Laug-systemet styrede, hvem der måtte slå sig ned som håndværkere. I 1850´rne blev der i Danmark åbnet for denne monopoliserede orden. I Slesvig-Holsten blev der først for alvor lavet om på det efter krigen i 1864, hvor de preussiske myndigheder gennemførte forskellige økonomiske liberaliseringer.
Der var flere konsekvenser af at handel og produktion blev givet fri. Nogle byer i regionen oplevede en stærk økonomisk vækst, fordi de lå godt i forhold til jernbaner, veje og havne. Og naturligvis i forhold til store markeder, hvor især Hamborg havde afgørende betydning for udviklingen i de holstenske byer. Andre byer stod stille, fordi de lå for langt væk fra de økonomiske centre.
En anden meget vigtig konsekvens var, at købstæderne kunne vokse uden for den gamle bykerne. Fra 1850´rne voksede mange byer voldsomt. Industri og håndværk blev flyttet ud, og nye kvarterer kom til. Mest udtalt var det i Kiel, hvor befolkningstallet steg fra ca. 37.000 i 1875 til ca. 210.000 i 1910. Arealet med industri og beboelse i Kiel steg naturligvis også betydeligt - fra godt 15 til ca. 40 km² - ligesom nye forstæder kom til.
