tilbage Børnearbejde
Børnearbejde var meget udbredt i årene før Første Verdenskrig. På landet var det almindeligt at børnene blev "sendt ud at tjene" fra de var 8-10 år. På den måde slap deres forældre for at skulle give dem mad. Samtidig fik familien en vigtig ekstraindtjening. Det er mindre kendt, at der også var mange børn, der arbejdede på fabrikkerne.
Børnene blev brugt som billig arbejdskraft mange steder. Det var dog især på fabrikker der lavede tobak, tændstikker, tegl, glas og klædestoffer, at børnene arbejdede. De blev sat til at lave det samme som de voksne arbejdere, og de blev ikke skånet for usundt eller farligt arbejde. Mange børn arbejdede hvor det larmede voldsomt og hvor det var umenneskeligt varmt. Ofte måtte var der tyk røg eller en dunst af kemikalier. Ikke overraskende kom mange til skade, og børnearbejderne blev normalt ikke ret gamle.
Der blev indført regler for, hvor mange timer børnene måtte arbejde. I 1867 i Slesvig-Holsten og i 1873 i Danmark. Men stadig var det lovligt at børn under 14 år arbejdede 6-8 timer i døgnet. Fra 1890'rne blev der lagt flere begrænsninger, så børnene fik bedre muligheder for at passe skolen. Det var dog fortsat lovligt for fabrikkerne at benytte børnearbejdere.
