Præcise, ensartede og derfor også sammenlignelige tal om migranter i Slesvig-Holsten og Syddanmark forekommer kun sjældent. Forskellige statistikker inkluderer tit meget forskellige persongrupper. Derudover er migrationstallene i Danmark ikke bevaret for 1960´rne og 1970´rne. Også her gælder det - som ved andre af efterkrigstidens statistikker - at de områder eller forvaltningsenheder, som statistikkerne opdeles efter, ofte ikke er sammenlignelige. Netop i vores region kan det dårligt lade sig gøre at sammenligne statistikker for delstaten Slesvig-Holsten med dem fra region Syddanmark. Syddanmark optræder ikke som et selvstændigt område i statistikkerne, da det først er blevet en administrativ enhed i nyere tid, og Danmark i øvrigt som stat er centralt organiseret.
Udlændingestatistikker omfatter - som regel - personer, som ikke har et tysk, henholdsvis dansk statsborgerskab. Indvandrere og deres efterkommere, som har opnået statsborgerskab i det nye land, medregnes ikke i statistikken. Men alligevel er de også migranter.
Tallet for udlændige i Syddanmark eller Slesvig-Holsten giver ikke nødvendigvis tilstrækkelige informationer om migrationen, befolkningens sammensætning og integrationsbehovets art og omfang. Derfor taler mange i dag hellere om "personer med indvandrerbaggrund" - denne gruppe omfatter udlændinge, men omfatter også bestemte dele af befolkningen med tysk eller dansk statsborgerskab. Men denne personkreds er imidlertid heller ikke entydigt defineret og klart afgrænset fra befolkningen uden migrationsbaggrund. For eksempel må man skelne imellem, om personerne er født i udlandet - altså har "egne migrationserfaringer" - eller er født i Tyskland eller Danmark som barn af forældre med "egne migrationserfaringer".
Eksempelvis kan man skelne mellem følgende grupper:
Til personer med migrationsbaggrund hører derfor disse - inddelt efter statsborgerskab og fødselsland: