tilbage Tyskere og danskere af tyrkisk herkomst?
I Slesvig-Holsten boede der i 1999 næsten 45.000 mennesker, der tilhørte det tyrkiske mindretal. Nogenlunde lige så mange tyrkiske indvandrere og deres efterkommere boede der på dette tidspunkt i hele Danmark. I Sønderjylland var der omkring 600 og på Fyn ca. 2.500. Hovedparten af de tyrkiske børn og unge er blevet født her, og hvis der var en anden lovgivning om statsborgerskab - svarende til den der er i eksempelvis USA eller Frankrig - ville de automatisk være tyskere eller danskere.
Både den tyske og den danske udlændingelov definerer udlændinge efter afstamning, hvor alle udlændinge er henholdsvis ikke-tyskere og ikke-danskere. Mindst en forælder skal være tysker - eller dansker - for at sikre barnet statsborgerskab. Siden år 2000 har der i Tyskland ud over dette "afstamningsprincip" også været et "fødselsstedprincip", så det ikke kun er barnets forældres nationalitet, der er afgørende for statsborgerskab, men også dets fødselssted. Selvom ingen af forældrene har tysk statsborgerskab, så bliver barnet under bestemte forudsætninger tysker, når det er født i Tyskland. Mindst den ene forælder skal have boet i Tyskland i otte år og have en etableringstilladelse i Tyskland eller i den Europæiske Union, eller de skal være europæisk unionsborgere. Barnet skal inden det 23. leveår beslutte, om det vil beholde det tyske statsborgerskab eller have en af forældrenes statsborgerskab, fordi der ikke findes dobbelt statsborgerskab i Tyskland. Der er en lignende regel i Danmark. Der gives statsborgerskab til udenlandske unge mellem 18 og 23 år, der ikke tidligere er straffet og som har boet fast i Danmark i mindst ti år - heraf i fem ud af de seneste seks år.
Udlændinge i Tyskland har også ret til statsborgerskab, 1) når de har levet i Tyskland i otte år, 2) har en etablerings- eller opholdsttilladelse i Tyskland eller den Europæiske Union eller er europæiske unionsborgere, 3) kan forsørge sig selv og deres familie, 4) har tilstrækkelige tyskkundskaber og en "uplettet livsførelse" og 5) bekender sig til Forbundsrepublikken Tysklands frie, demokratiske forfatning. Desuden skal de normalt afgive deres tidligere statsborgerskab. Ud over det findes der såkaldte "bedømmelsesnaturaliseringer", som giver udlændingemyndighederne mulighed for at træffe en positiv afgørelse, når nogle af minimumskravene er opfyldt.
En "etableringstilladelse" i Forbundsrepublikken - indtil 2005 kaldtes den "ubefristet opholdstilladelse" - gives, hvis man uafbrudt har boet i Tyskland i fem år med opholdstilladelse, kan klare sig selv, har betalt renteforsikring i fem år, ikke har modtaget alvorlige straffe, råder over arbejdstilladelse, taler tilstrækkeligt tysk, viser en rimelig lejlighed og "råder over grundkendskaber til lov- og samfundsordenen og livsbetingelserne i Forbundsrepublikken".
Frem til reformen af den tyske statsborgerskabslov i 2000 var reglerne anderledes, og der var ingen objektive krav på statsborgerskab. Efter den ubefristede opholdstilladelse kunne udlændinge efter otte år få en permanent opholdstilladelse, som gjaldt som fortrin til statsborgerskabet. Ansøgere skulle derfor bevise deres integration "i det økonomiske og sociale liv i Forbundsrepublikken Tyskland". I 1988 rådede godt 15 % af alle tyrkiske statsborgere i Forbundsrepublikken over et sådant bevis.
De danske regler om retten til statsborgerskab er blevet skærpet inden for det seneste tiår, senest i 2004. Mens udlændinge tidligere automatisk fik dansk statsborgerskab efter syv års permanent ophold i Danmark, så skal de nu mindst have boet fast i Danmark i ni år - undtagelser gælder for skandinaver, udlændinge gift med danskere og for statsløse. De skal også bevise tilstrækkeligt kendskab til dansk sprog og til det danske samfund med hensyn til kultur, økonomi og historie. De skal desuden afgive deres tidligere statsborgerskab. Mennesker med alvorlige straffe kan ikke opnå statsborgerskab. Stramningerne har haft stor betydning. Op gennem 1990´erne steg antallet af tyrkiske indvandrere som fik dansk statsborgerskab konstant, og i årene 1999-2001 var der årligt omkring 3.000 mennesker som blev danske statsborgere. Siden er antallet faldet markant, og fra 2004 har der kun været omkring 700 tyrkiske indvandrere om året, som har fået dansk statsborgerskab.
Udlændinge kan bo og arbejde i Danmark, hvis de kommer på grund af familiesammenføring, eller hvis de har søgt om asyl eller af andre humanitære grunde. Alle andre udlændinge - med undtagelse af EU-borgere og statsborgere fra de nordiske lande - skal ansøge om opholds- og arbejdstilladelse, som normalt kun gælder for et år. Forudsætningen for at få opholdstilladelse er, at man har beskæftigelse eller tilstrækkelige midler, så man kan klare sig selv uden at skulle modtage offentlig støtte.
