v i m u . i n f o
Deutsche version
grænser politik erhverv samfund kultur havet

Kiels Arbejderungdom omkring 1918 © izrg

I juni 1904 opstod der i Berlin opmærksomhed omkring en lærlings selvmord. Han kunne ikke længere klare sin mesters mishandlinger. Den socialistiske revisionist Eduard Bernstein opfordrede proletariatets unge til at organisere sig og forbedre deres egen situation. Allerede i oktober 1904 opstod på denne baggrund "Verein der Lehrlinge und jugendlichen Arbeiter Berlins". Idéen blev efterlignet i talrige andre byer i det Tyske Rige.

Efter novemberrevolutionen steg antallet af foreninger for arbejderungdommen i Slesvig-Holsten. Det var grupper, som krævede samfundets sociale og politiske fornyelse, og de blev et populært tilholdssted for lærlinge og arbejderfamiliernes unge mennesker, fordi arbejdsvilkårene stadigt ofte var uudholdelige. For lærlingene var en ti timer arbejdsdag uden ret til ferie og uden rimelig betaling det normale. Efter kejserdømmets fald håbede de på en befrielse fra kejsersamfundets tvang, på nye perspektiver og en forbedring af deres egen situation.

Også Kiels Arbejderungdom fik i 1918 inden for få uger over 1.000 medlemmer i sin "Freien Jugendorganisation an der Kieler Förde". I det kejserlige Tyskland havde de unge ikke måttet organisere sig politisk. Allerede i 1919 skiftede organisationen navn til "Arbeiter-Jugend-Kiel", og få år senere overtog den Rigets fællesbetegnelse "Sozialistische Arbeiter Jugend" (SAJ). Som SPD´s ungdomsgruppe ville foreningen arbejde sammen med moderpartiet for at opnå forbedringer for den arbejdende ungdom. Alligevel begyndte de unge at frigøre sig fra partiet og forhandle om et eget ungdomsprogram. En ny energi opstod. Det intensive uddannelses- og kulturarbejde tiltalte især en karriereorienteret del af arbejderungdommen. På hjemmeaftener snakkede de unge arbejdere om politiske og litterære emner; og grupper mødtes tilbagevendende i musik- og folkedansekredse, talekors- og teatergrupper og til danseaftener i fagforeningshuset, men også til fælles rejser og vandreture.

Kiels Arbejderungdom følte sig fortsat bundet til SPD, men insisterede stadigt oftere på sin selvstændighed. Den krævede "Kampf dem Alkohol und Kampf dem Nikotin" og fjernede sig dermed fra den ældre generation, som ikke delte disse krav. Partiledelsen i Kiel gav ungdommen frie tøjler og skabte netop derved et grundlag for et vellykket samarbejde mellem parti og ungdomsorganisation. Målet for det fælles arbejde var en forbedring af arbejderbørnenes og de unges materielle situation, en bedre skoleuddannelse og en opdragelse til selvstændighed.

Arbejderungdommen blandede sig ikke i de dagsaktuelle partidiskussioner. Arbejdets tyngdepunkt lå i den politiske og kulturelle opdragelse, ikke i politiske aktioner. Således diskuterede Kiels foreninger tidens grundlæggende spørgsmål: "Hvad er vores holdning til staten?", "Stat og socialisme", "Nationen og Internationale", "Aldrig mere krig!", "Etablering af et forsvar?", "Nationalisering af industrien" og "Hvordan kan socialismen realiseres?" Diskussionerne mundede ud i denne principbeslutning: Kiels Arbejderungdom tilsluttede sig "demokrati og fremskridt" og vendte sig dermed mod "proletariatets diktatur". De få medlemmer, som ikke var enige i denne beslutning, gik over til det kommunistiske parti. Den socialistiske Arbejderungdom bakkede altså op om Weimar-Republikken og så den som et skridt på vejen til socialisme.

Se også:

Kiels Arbejderungdom

Flash Player 9 kræves for at vises dette inhold. Download nu.
videoVideo
case storyFortællinger
photosFotos og illustrationer
imageBiografier
lexiconLeksikon
bibliographyLitteratur