v i m u . i n f o
Deutsche version
grænser politik erhverv samfund kultur havet

Ungdomsbeskyttelse i Slesvig-Holsten gennem tiderne © izrg

Den 9. marts 1839 udstedte den prøjsiske konge, Friedrich Wilhelm III, et "Regulativ über die Beschäftigung jugendlicher Arbeiter". Det regnes for Tysklands første socialpolitiske lov: her blev den statslige lønmodtagerbeskyttelse opfundet. Derudover er loven først og fremmest den første lov til beskyttelse af børn og unge.

Lovteksten forbød fuldstændigt børn under 9 år at arbejde i industrien. Unge under 16 år måtte ikke arbejde mere end ti timer per dag. Desuden blev det forbudt at lade børn og unge arbejde på nathold eller på søn- og helligdage. På dette tidspunkt var børnearbejde et hverdagsfænomen i de tyske lande, og det var for det meste hårdt legemligt arbejde, der tilfaldt børnene. Derfor blev skolegangen stærkt forsømt, og alvorlige fysiske skader i en ung alder var ikke ualmindeligt. Disse to forhold var den prøjsiske regerings hovedmotiver bag loven. De langsigtede mål var at afskaffe den aktuelle uddannelseskrise og håndhæve skolepligten. Mindre afgørende, men sikkert også af betydning, var det prøjsiske militærs krav om stærke og sunde rekrutter, som var en sjældenhed i de industrielle områder i midten af det 19. århundrede.

Ungdomsbeskyttelse, som vi forstår det i dag, blev dog først indskrevet i loven omkring 80 år senere. På grund af industrialiseringen kunne mange forældre ikke længere i fuldt omfang forestå opdragelsen og beskyttelsen af deres børn. Deres - og børnenes - lange arbejdstider på industriens arbejdspladser holdt dem borte fra hinanden. Det unge Weimar-demokrati tog fat på disse sociale spørgsmål, som kejserdømmet havde forsømt, og på den måde fik ungdomsbeskyttelsen endda plads i forfatningen. Artiklerne 120 og 122 gav direkte anvisninger om beskyttelse af unge i familierne og mod almindelig "vanrøgt". Artikel 118 gentog ytringsfrihedens principper og indeholdt i afsnit 2 et udsagn om beskyttelse af børn og unge mod "indhold, som er skadeligt for ungdommen". Lovgivernes opmærksomhed var især rettet mod den såkaldte "andenrangs- og smudslitteratur". I 1920 blev artikel 118 udvidet med "biografloven" Nu skulle et særligt kontrolorgan godkende filmklippene for at udelukke en "overstimulering af de unges fantasi"

Under nationalsocialismen blev ungdomslovene væsentligt skærpet, nu i form af såkaldte "politiforordninger". I månederne efter krigens start i september 1939 udstedte Rigsstyret i hurtig rækkefølge flere "Verordnungen zum Schutz der Jugend in der Öffentlichkeit" og udbyggede disse frem til 1943. De forbød bl.a. de unge at drive rundt i offentligheden efter mørkets frembrud. Det blev også forbudt at besøge kabaret-, varieté- og revyforestillinger. Biografforestillinger måtte kun ses indtil klokken 21, danse- og spillearrangementer var generelt forbudt. I marts 1940 trådte et ryge- og alkoholforbud i kraft for unge under 18 år. De eneste undtagelser gjaldt medlemmer af "Wehrmacht" og "Reichsarbeitsdienstes". Disse fornyelser fulgte NS-ideologien, ifølge hvilken den unge under alle omstændigheder skulle beskyttes mod en mulig "forlystelsessyge".

I december 1951 trådte Forbundsrepublikkens "Gesetz zum Schutze der Jugend in der Öffentlichkeit" (lov om beskyttelse af ungdommen i offentligheden) i kraft. Den indeholdt genkendelige bestanddele fra NS-tidens politiforordninger, men tog afstand fra de tidligere straffeprincipper og genoplivede dermed Weimar-republikkens opdragelsestanker. Denne lov har, bortset fra nogle enkelte ændringer, overlevet til i dag.

Også i den nyeste tid ses det, hvordan lovgivningen reagerer på aktuelle forhold. F. eks. blev loven fornyet i april 2003 med omfattende regler om voldsforherligende computerspil.

Se også:

Ungdomslovgivning og ungdommens beskyttelse 1839-2003

Flash Player 9 kræves for at vises dette inhold. Download nu.
multimediaMultimediemodul
case storyFortællinger
photosFotos og illustrationer
imageBiografier
lexiconLeksikon
metainfoForfatterens kommentarer