v i m u . i n f o
Deutsche version
grænser politik erhverv samfund kultur havet

Kvindeforeninger i Flensborg © izrg

De første kvindeforeninger i Flensborg tjente udelukkende velgørende formål. I centrum for deres aktiviteter var støtte til underbemidlede børn og kvinder. I 1836 blev "Verein für Kleinkinderschulen" grundlagt til at passe, bespise og finde meningsfuld beskæftigelse til de overladte, ikke skolepligtige børn. Denne forening blev finansieret gennem medlemsbidrag, indsamlinger og ved salg af selvfabrikeret håndarbejde. Tre år senere fulgte grundlæggelsen af "Vereins zur Unterstützung armer Wöcherinnen", der støttede fattige gravide kvinder med likvide midler, service og naturalier. Den havde frem til 1913 420 medlemmer og støttede 228 barselskvinder. I begge foreninger var også mænd aktive - om end i begrænset omfang - så man kan ikke tale om rendyrkede kvindeforeninger.

I 1867 blev den første egentlige kvindeforening grundlagt. Det var "Weibliche Verein für Armen - und Krankenpflege", der senere blev omdøbt til "Frauenverein für Armen- und Krankenpflege". I første omgang var den præget af moralsk-religiøse mål og gjorde det til sin opgave at støtte de fattige og syge, men ud fra en tankegang om hjælp til selvhjælp. Derfor hørte regelmæssige besøg til gudstjenester og bibeltimer fra begyndelsen med som en del af foreningens program. Allerede inden for det første år blev 56 personer eller familier hjulpet. I en tid med social og geografisk adskillelse af fattige og rige, fik kvindeforeningernes hjælp stadigt større betydning.

Gradvis fjernede den indsamlingsfinansierede forening sig dog fra den religiøse orientering og forbindelsen til menigheden i Flensborg. Under Første Verdenskrig tog foreningens kvinder sig - som mange andre kvindeforeninger i Tyskland - særligt af krigsinvalide, efterladte og de familier, der blev ramt hårdest af hungersnøden som fulgte de allieredes handelsblokade. Ved 50-års jubilæet i 1917 kunne foreningen se tilbage på 6.500 tilfælde af hjælp til fattige og syge. I de sidste krigsår og de første år under "Weimar-republikken" gik antallet af medlemmer og plejepersonale dog stærkt nedad.

De fleste medlemmer af denne ulønnede forening tilhørte det mellemste eller højere borgerskab i byen. Foreningsaktiviteterne gjorde det desuden muligt for kvinderne at træde ud af de begrænsede muligheder i livet med "køkken, børn og kirke". Det øgede også mulighederne for at skabe en selvstændig offentlighed og kæmpe for kvindernes ligeberettigelse.

Også de første dansksindede kvindeforeninger i Flensborg havde udspring i kvindernes velgørende engagement. Således blev "Flensborg Sygeplejeforening" etableret den 19. august 1913 som "den første virkelig filantropiske danske forening" af 11 kvinder. Denne nygrundlæggelse opstod efter initiativ fra "Udvalg for kristelig Virksomhed i Nordslesvig", der beskæftigede 30 sygeplejersker og i 1912 havde sendt søster Maren Sørensen til Flensborg. Grundlæggerne tilhørte de førende kvindelige repræsentanter i Nordslesvig såvel som det danske mindretal i Flensborg. Også senere i 1920´erne var foreningen tæt forbundet til det danske mindretal i byen.

Ved opbygningen af foreningen orienterede de danske kvinder sig mod deres tyske kolleger fra "Frauenverein für Armen- und Krankenpflege". For hvert område i byen havde foreningen en bestemt "tillidskvinde", som de syge kunne henvende sig til. Alle "tillidskvinderne" prøvede så i fællesskab at hjælpe de trængende bedst muligt. Understøttelsen strakte sig fra rekreationsophold, medicin, massage og naturalier og til udlevering af fødevarer.

Foreningen var en succes. Den voksede hurtigt og havde allerede i 1914 182 medlemmer, som kunne pleje patienterne i 23 forskellige huse i byen. Alligevel rakte medlemsbidragene ikke engang til halvdelen af sygeplejerskernes løn og foreningen måtte løbende opkræve ekstrabidrag. Under Første Verdenskrig voksede antallet af medlemmer og økonomiske støtter såvel som plejepersonalet. Sygepleje blev hovedopgaven, men der var også ældrepleje og ældrepasning. De sidstnævnte opgaver blev fra februar 1921 overtaget af den ligeledes kvindegrundlagte "Gamles Værn", så "Flensborg Sygeplejeforening" igen kunne koncentrere sig om sygepleje. Tillidskvinderne i "Gamles Værn" overtog helt pasningen af ældre danskere borgere, som de arrangerede månedlige kaffeklubber, sommerudflugter til Danmark og juleferier i Flensborghus for.

Efter folkeafstemningen i marts 1920 blev der grundlagt flere dansksindede foreninger i Flensborg. Ved siden af deres velgørende opgaver havde foreningerne dog også en national og politisk mission. Dette blev illustreret ved grundlæggelsen af "Slesvigske Kvindeforening". Etableringen af foreningen hang direkte sammen med afstemningsresultatet. Da borgerne i Flensborg besluttede sig for at forblive en del af Tyskland, besluttede nogle skuffede kvinder i Danmark sig spontant for, at de ville opretholde kontakten til deres landsmænd syd for grænsen og desuden bekymre sig for dem. Der gik dog to år inden foreningen blev grundlagt den 20. marts 1922 i den store sal i Flensborghus. Denne sammenslutning af dansksindede kvinder fra landområderne i Slesvig-kredsen helligede sig først og fremmest sygepleje og hjælp til gamle og ubemidlede mennesker.

For de dansksindede kvindeforeninger handlede det ikke altid mest om ligeberettigelse for kvinderne. I stedet var deres mål i mange tilfælde at udbrede dansk kultur og livsstil. Særligt efter 1920 blev der foretaget mange anstrengelser fra Flensborg til det danske mindretal syd for grænsen. Målet med dette sociale og kulturelle arbejde var at sikre mindretallets sammenhold og fortsatte beståen.

Flash Player 9 kræves for at vises dette inhold. Download nu.
case storyFortællinger
photosFotos og illustrationer
quotesCitater
imageBiografier