tilbage "Vaterländische Frauenverein" - fædrelandets kvindeforeninger - i Slesvig
"Schleswiger Zweigverein des Vaterländischen Frauenverein zu Berlin" blev grundlagt den 14. oktober 1869 på Esselbach Hotel. I foreningens første leveår støttede den tre lokale menigheder med 420 mark til brød til fattige. Dermed blev den velgørende kvindelige foreningskultur etableret i Slesvig som en fast bestanddel af det almindelige selskabsliv og som en afgørende del af social- og sundhedsvæsenet. I 1864 grundlagde den preussiske dronning Augusta "Deutscher Frauenverein zur Pflege und Hilfe für Verwundete im Kriege", eller slet og ret "Vaterländischen Frauenverein", som med tiden fik lokalforeninger i Kiel 1868, i Slesvig og Altona i 1869, i Eutin i 1872, i Flensburg i 1874 og i Neumünster i 1875. I nogle byer blev allerede etablerede velgørende kvindeforeninger optaget i foreningen. Som følge heraf videreførte lokalafdelingerne af "Vaterländische Frauenvereins" i Slesvig det velkendte foreningsarbejde for kvinder efter anvisning fra hovedkontoret i Berlin.
Som det klart fremgår af navnet, forbandt "Vaterländisches Frauenvereine" patriotiske ideer med velgørenhed. De anså det som "et udtryk for fædrelandskærlighed, hvorigennem mændene sejrer, kvinderne trøster", som der står i vedtægterne for "Vaterländisches Frauen-Vereins zu Berlin", dateret 1. maj 1867. "Vores forening tjener i krig folkene under våben, i fred lindringen af nød, ligegyldigt hvor og hvordan den uventet måtte opstå". Hjælpsomheden gjaldt alle og satte sig udover sociale og religiøse barrierer.
Den slesvigske forening tog sig under krigene i 1870/71 og under Første Verdenskrig af de sårede på lazaretterne og plejede i Slesvig også de sårede franske krigsfanger. Medlemmerne måtte selv skaffe de fornødne midler dertil. I 1873 kunne foreningen ansætte den første menighedssygeplejerske - i 1887 kom en anden til - til gratis pleje af de fattige og syge. Derudover deltog foreningen i finansieringen af sygehusbyggeriet. Ydermere gav foreningen bidrag og foretog tøjindsamlinger til alle nødlidende ved sygdom, oversvømmelser, brande eller katastrofer - både nationalt og i udlandet.
I mange byer i Slesvig-Holsten opstod der i 1880´erne og 1890´erne yderligere lokalafdelinger, således at "Vaterländische Frauenverein" i 1916 alene i provinsens 265 lokalafdelinger havde næsten 60.000 medlemmer. I 1920 slog "Preußische Landesverein vom Roten Kreuz" og "Vaterländischen Frauenvereine" sig sammen til "Preußischen Roten Kreuz". Også "Schleswiger Zweigverein" gik med over i "Deutsche Rote Kretz", som helt overtog og fortsatte foreningens velgørende og sundhedsplejende arbejde. Det skete som en følge af en nazistisk lov fra 1937, hvor "Vaterländischen Frauenvereine" blev lagt ind under tysk røde kors.
