tilbage Nutiden
Omkring 1950 indgik landhusmoderen normalt i gårdens drift. Som i tidligere tider tog hun vare på arbejdsopgaver i og omkring stuehuset, såsom husholdning, børnepasning og kontakt med leverandører og andre besøgende på gården. Regnskab og fjerkræhold var også en del af arbejdet for mange kvinder. Alskens teknisk udvikling havde for landhusmoderen - og hendes husbond – ikke ændret ved det faktum, at kvindens rolle på gården stadig var tæt knyttet til mandens. Og at ægteskabet blev anset som en gavnlig, ja endog nødvendig, byggesten for et velfungerende landbrug.
Landhusmoderen blev dog op gennem anden halvdel af århundredet gradvist suppleret med nye kvinderoller såsom den medarbejdende og udearbejdende hustru. Hvor den medarbejdende husmoder primært supplerede kvindens traditionelle arbejde på gården, var den udearbejdende helt eller delvist beskæftiget udenfor bedriften. I denne udvikling af kvinderoller er den materielle og kulturelle forandring gået hånd i hånd. Nye arbejdsområder udenfor gården bidrog langsomt til ændringer i kvindens syn på gården, arbejde, fritid, familie, arbejdsdeling og økonomisk ansvar for gården.
Ved slutningen af 1900-tallet kan landbokvinden se tilbage på et århundrede præget af stærke og radikale forandringer i hendes position i relation til husholdet, gården, familien og manden. Spørgsmålet er, om kvinder på landet i dag blot skal betragtes som kvinder, der ikke bor i byen? Udbredelsen af internet, bedre og hurtigere transportmuligheder og hjemmearbejdspladser har ved årtusindskiftet opbrudt det geografiske skel mellem land og by. Det udfordrer samtidigt den tidligere skarpe opdeling mellem lønarbejde, selvstændigt arbejde og fritid og giver måske igen muligheden for at kombinere lønarbejde med arbejde og fritid på gården.
