v i m u . i n f o
Deutsche version
grænser politik erhverv samfund kultur havet

Tjenestepigernes boligforhold © izrg

Tjenestepigerne boede i husstanden hos herskabet, ofte under yderst kummerlige boligforhold. Hvis der var værelser for tjenestefolkene, så lå disse enten på loftet eller i kælderen. I Berlin var der i mange etagelejligheder sågar sovearrangementer på mellemetagerne til tjenestepigerne - de såkaldte hemse. Disse befandt sig over entreen eller køkkenet, og man måtte benytte en stejl stige for at komme derop. Rummet var kun adskilt fra de andre rum med et forhæng.

I modsætning til dette fandtes der normalt i Slesvig-Holsten egentlige værelser til tjenestepigerne. Det var små rum uden komfort, og kun en del af dem var opvarmet. I etagelejligheder lå værelserne tæt ved arbejdsværelserne og man kunne for det meste kun komme derind via køkkenet. De ansatte barnepiger sov som regel sammen med børnene i børneværelserne.

Fru Klara H., født i 1896 i Kiel, skildrede sine boligforhold som tjenestepige i en etagelejlighed i Kiel. Det pigekammer hvori Klara H. sov, lå bag badeværelset. Hun erindrede det således: Herskabets familiemedlemmer "? badede jo altid om aftenen og når de badede satte de kæden på så jeg ikke kunne komme ud. Der var også en anden dør gennem børneværelset, men den var spærret."

Se også:

Wilhelminenstraße 13 i Kiel
Herskabslejlighed

Flash Player 9 kræves for at vises dette inhold. Download nu.
case storyFortællinger
multimediaMultimediemodul
photosFotos og illustrationer
quotesCitater
metainfoForfatterens kommentarer