v i m u . i n f o
Deutsche version
grænser politik erhverv samfund kultur havet

Den "Røde Arme Fraktion" (RAF - Rote Armee Fraktion) © izrg

Røde Arme Fraktion var en venstreekstremistisk terrorgruppe, der opstod ud af en udbrydergruppe fra APO. Andreas Baader og Gudrun Ensslin - de to topfigurer blandt RAF´s såkaldte første generation - havde allerede i 1968 sat ild til to varehuse i Frankfurt for at demonstrere mod krigen i Vietnam. Efter Ulrike Meinhofs og Gudrun Ensslins voldelige befrielse af Andreas Baader fra fængslet i maj 1970 optrådte RAF kun som undergrundsbevægelse. Nu fulgte bankrøverier og bombeattentater mod US-militærbaser i Tyskland. I 1971 offentliggjorde gruppen sit program "koncept byguerilla", hvori de retfærdiggjorde deres "antiimperialistiske kamp i storbyerne". I 1972 blev Baader, Ensslin og også Meinhof på ny arresteret og i 1977 idømt flere gange livsvarigt fængsel.

Til RAF´s første generation hørte også Georg von Rauch og Thomas Weissbecker. De var begge sønner af professorer og havde taget studentereksamen fra den humanistiske Kieler Gelehrtenschule. Begge blev skudt af medlemmer af ordensmagten under uopklarede omstændigheder i 1972. De to familiers skæbne var symbolske for generationskonflikten: Georg von Rauchs far havde under NS-tiden skrevet pinlige udgivelser om Østeuropa. Weissbeckers far havde derimod været modstandskæmper og én af NS-styrets forfulgte, men var netop i APO-tiden blevet rektor for universitetet i Kiel. Begge sønners oprør endte i absolut tavshed og i RAF.

Det er bemærkelsesværdigt, at mange mennesker sympatiserede med RAF på dette tidspunkt. De kritiserede især fangernes formodede "isolations-tortur" - de langvarige ophold i enkeltceller. I 1977 - i det såkaldte "tyske efterår" - nåede terrorismen sit højdepunkt under ledelse af Brigitte Mohnhaupt og Christian Klar, RAF´s "anden generation". Efter mordet på rigsadvokaten Siegfried Buback i april og på bestyrelsesformanden for Dresdner Bank, Jürgen Ponto, i juli blev arbejdsgiverformanden Hanns Martin Schleyer den 5. september bortført i et forsøg på at fremtvinge frigivelsen af de fængslede Baader og Ensslin. For at øge presset på forbundsregeringen kaprede en palæstinensisk terrorkommando Lufthansa-flyet "Landshut" og tog passagerne som gidsler. Efter, at en antiterrorenhed fra den tyske grænsebevogtning, "GSG 9", havde befriet gidslerne i en vellykket aktion den 18. oktober, begik Baader og Ensslin selvmord i deres celler den samme nat. Hanns Martin Schleyer blev derefter fundet myrdet den 19. oktober.

I de følgende år udførte RAF flere attentater, blandt andet mordet på chefen for "Deutschen Bank", Alfred Herrhausen i november 1981 og chefen for "Deutschen Treuhand", Detlev Rohwedder i 1991. I 1993 skabte "GSG 9"s mislykkede aktion i det mecklenburgske Bad Kleinen store avisoverskrifter - i et forsøg på at anholde RAF-terroristerne Birgit Hogefeld og Wolfgang Grams, var det kommet til en skudveksling. En "GSG 9"-medarbejder og Wolfgang Grams blev dræbt - omstændighederne bag Grams´ død blev ikke fuldstændigt opklaret. I forbindelse med den efterfølgende indenrigspolitiske sag trådte forbundsregeringens indenrigsminister, Rudolf Seiters (CDU), tilbage. RAF erklærede først sig selv for opløst i 1998.

Se også:

Dr. Hanns Martin Schleyer
Andreas Baader
Wolfgang Grams
Christian Klar
Gudrun Ensslin
Rudolf Seiters
Dr. Detlev K. Rohwedder
Ulrike Meinhof
Siegfried Buback
Georg von Rauch
RAF-processer
Birgit Hogefeld
Brigitte Mohnhaupt
Dr. Alfred Herrhausen

Flash Player 9 kræves for at vises dette inhold. Download nu.
case storyFortællinger
multimediaMultimediemodul
photosFotos og illustrationer
videoVideo
audio Audio
sourceKilder
quotesCitater
imageBiografier
lexiconLeksikon