v i m u . i n f o
Deutsche version

Herbert Marxen © izrg

Karikaturtegneren Herbert Marxen blev født den 27. januar 1900 i Flensborg, hvor han gik på den stedlige kunsthåndværksskole fra 1917 til 1921. Derefter skiftede han til kunsthåndværkerskolen i Hamborg for at færdiggøre sin uddannelse som reklametegner. Her kom han for første gang i kontakt med den moderne kunst.

Hans første store opgave - plakaten for "Flensburger Nordmarktage" - var holdt i et moderne formsprog - svarende til den kunstretning, som i dag betegnes som Art Deco. Marxen modtog skarp kritik for dette tidlige værk; han blev regulært bagtalt. Udtalelserne demonstrerede en skræmmende fjendtlighed overfor den moderne kunst. Fjendtlighederne var så voldsomme, at de forstærkede Marxens beslutning om at forlade Flensborg. I 1924 kom han til München, hvor han arbejdede som freelance maler og kom i kontakt med "Neuen Sachlichkeit". Under en lang rejse til Italien det samme år fik han ikke kun indfriet sine ungdommelige længsler gennem mødet med den gamle og den nye kunst. Rejsen åbnede også hans øjne for den italienske fascismes virkelighed, og han fremstillede sine første karikaturer.

Efter at være vendt tilbage til Flensborg samme år levede han uden fast job på grænsen af et eksistensminimum. I 1928 stiftede han bekendtskab med forfatteren Reinhard Koester, som skrev for bladet Simplicissimus under pseudonymet Karl Kinndt. Koester var så begejstret for Marxens arbejde, at han besluttede at hente ham ud af det trange Flensborg - Marxen blev freelance medarbejder på Simplicissimus. Nogen tid efter fik han også opgaver for ugebladet Jugend i München, og han blev snart deres mest brugte tegner. Som fastansat fra 1930 udgav han to karikaturer om ugen og fremstillede i løbet af de næste to år over 200 karikaturer, af hvilke ca. 40 beskæftigede sig med politiske emner. Han var vel nærmest upolitisk, for han mente ikke selv at kunne udvælge sine kunder, og han tegnede både karikaturer rettet mod NSDAP, SPD og det katolske Zentrum-parti.

Efter septembervalget i 1930 erkendte Marxen den fare, der var forbundet med den fremadstræbende nationalsocialisme. Han begyndte sammen med andre kunstnere at offentliggøre indlæg mod nationalsocialismen. Denne kurs holdt dog ikke længe. Både JugendK og Simplicissimus indstillede angrebene mod nationalsocialismen på grund af økonomiske og redaktionelle problemer. Marxen tog konsekvensen og vendte tilbage til Flensborg. I august 1932 blev Marxen sagt op hos Jugend, og han fandt ikke en ny stilling.

For at komme ud af sine finansielle problemer besluttede Marxen sig for at skifte kurs, som enkelte andre betydningsfulde karikaturtegnere allerede havde gjort. Han forsøgte at levere karikaturer til det nationalsocialistiske satiremagasin Brennessel (Brændenælden). Men hans planer mislykkedes: i stedet beslaglagde Gestapo i begyndelsen af 1938 omkring 200 af kunstnerens værker. Den 28. juni 1938 fulgte udelukkelsen fra "Reichskammer der bildenden Künste" med øjeblikkelig virkning, fordi: "han på grund af sine politiske tegninger fra før magtovertagelsen og de seneste af Gestapo beslaglagte tegninger ikke besad den fornødne pålidelighed og duelighed til at skabe tyske kulturværdier". Der blev dog næppe fundet noget belastende materiale, for Marxen havde gemt karikaturerne af Hitler godt. Han brændte dem selv. Imidlertid betød udelukkelsen fra Kulturkammeret, at han ikke længere måtte arbejde som grafiker og maler. Marxen måtte erklære sig "asocial" og arbejdede derefter som gadefejer. Flere appeller vedrørende udelukkelsen førte ikke til noget. Marxen forsøgte i 1941 at overbevise NSDAP´s kredsledelse om, at han ikke havde lavet sine karikaturer af nationalsocialismen ud fra sin overbevisning, men af økonomisk nødvendighed, og at han i øvrigt havde fået temaerne udleveret af redaktionen. Det var dog først, da Arthur Konradi - "Reichsleiter von Rumänien" og en slægtning til hans kone - talte hans sag, at han "undtagelsesvis" blev genoptaget i Kulturkammeret.

Efter militærtjeneste og krigsfangenskab arbejdede Marxen igen som maler og grafiker. Han forsøgte desuden at få sine beslaglagte tegninger tilbage og opnå erstatning, men myndighederne afslog gang på gang hans ansøgninger. Da han endeligt modtog en indstævning fra Delstatsdomstolens Erstatningskammer til den 21. juli 1954, hvor han skulle konfrontere én af de embedsmænd fra Gestapo, der havde deltaget i beslaglæggelsesaktionen i 1938, fik han af bar ophidselse et slagtilfælde den 18. juli og døde den 28. i samme måned.

Karikaturtegneren Marxen var en fåmælt enspænder og individualist, der som mange andre tydeligt havde undervurderet faren ved nationalsocialismen. I en serie på 75 ark afregnede Marxen personligt med nationalsocialismen og dens magthavere. Med titlen "Mein Dank an das Dritte Reich" fordømte han nationalsocialismens tyranni. Der blev fremstillet karikaturer af Hitler, Göring, Goebbels og Himmler og af hverdagen under hagekorset, som han havde oplevet den i Flensborg.

Se også:

Karikaturtegninger af H. Marxen fra tidsskriftet "Jugend" i begyndelsen af 1930'erne

Flash Player 9 kræves for at vises dette inhold. Download nu.
case storyFortællinger
multimediaMultimediemodul
photosFotos og illustrationer
metainfoForfatterens kommentarer
imageBiografier