v i m u . i n f o
Deutsche version

Handel © sdu

Handel har gennem tiden krydset en række grænser i regionen. Langs med kysterne og på mange af øerne var en stor del af mændene ude at sejle. På den måde besøgte de mange fremmede steder - både tæt på og i andre verdensdele. I disse kystsamfund var åbenheden over for andre kulturer og andre samfund forholdsvis stor, fordi der var et stort kendskab til, at der var en verden uden for nærområdet.

Der har også gennem mange hundrede år været en betydelig handel mellem nord- og syd i regionen. Langt tilbage i tiden er der drevet stude op fra Jylland til opfedning og salg i Slesvig-Holsten. Studeprangerne fik på den måde tætte kontakter i hertugdømmerne, og en del nære venskaber og ægteskaber er blevet indgået.

Handel har også været en mulighed til social opstigen i samfundet. Der er kendskab til flere bonde-sønner, som i 16-17 og 1800-tallet tjente så meget på handel, at de senere kunne købe herregårde. Handlen mellem landsbyerne og købstæderne overskred naturligvis også de lokale grænser. Enten ved at opkøbere kom rundt til landsbyerne, eller ved at landsbyboerne selv besøgte de større byer. Man skal derfor være varsom med at beskrive de agrare samfund i regionen som alt for stillestående. Der var mange sociale-, kulturelle og religiøse begrænsninger, men til trods for det, så fandt der en løbende forandring sted.

Flash Player 9 kræves for at vises dette inhold. Download nu.
case storyFortællinger
photosFotos og illustrationer

multimediaMultimediemodul
bibliographyLitteratur