tilbage Schengen
I midten af 1980´rne blev lederne i Holland, Belgien, Luxembourg, Frankrig og Tyskland enige om, at grænserne mellem landene skulle åbnes. Det skulle være muligt at krydse landgrænserne uden at vise pas eller blive kontrolleret. Med initiativet var lederne i disse lande med til at sparke liv i den europæiske integrationsproces. Men det skete uden for EF-rammerne. Det var på et tidspunkt, hvor EF-samarbejdet havde trådt vande i mere end 10 år, blandt andet fordi en række nye medlemslande som England og Danmark var forbeholdne over for et tættere samarbejde.
Det var i høj grad et projekt, som blev sat i søen af den tyske kansler, Helmut Kohl, og den franske præsident, François Mitterand. De satte både deres egen og deres landes prestige ind på, at det kunne gennemføres. Man kan sige, at denne tysk-franske akse var afgørende for, at det europæiske projekt igen kom op i omdrejninger. Sammen med vedtagelsen af Den Europæiske Fællesakt - EF-pakken - i 1986, blev Schengen-samarbejdet afgørende for, at mennesker, varer, tjenesteydelser og kapital i dag frit kan krydse grænserne mellem Schengen-landene.
Danmark accepterede i 1997 Schengen-samarbejdet, og den 25. marts 2001 blev grænsekontrollen mellem Danmark og Tyskland nedlagt. En afgørende forudsætning for at samarbejdet kan fungere er, at de ydre grænser er blevet forstærket. Når mennesker rejser ind i et Schengen-land, bliver han eller hun udsat for en grundig kontrol. Tilsvarende er der opbygget en ydre toldmur, og når varer passerer grænsen til et Schengen-land, så skal der betales told eller afgift. Det stærke kontrol ved de ydre grænser skal forhindre, at narkotika, illegale immigranter og billige varer kommer ind i EU/Schengen.
