tilbage "Worte am Rande" (Ord fra margenen)
"Worte am Rande" - en samling tanker, spørgsmål og drømme, som Nolde skrev ned fra starten af 1940 til efter krigens slutning. De fulgte arbejdet med de "umalede billeder". Disse personlige notater, som han skrev med blyant på små sedler og i noteshæfter, havde maleren altid på sig, og senere hen gemte han dem i små farveæsker.
De første "Worte am Rande" var udaterede, de andre tilføjede Nolde en dato. Den 7. september 1941, nogle uger efter han var blevet pålagt nationalsocialisternes maleforbud, fastslog Nolde: "Tolvtusind impotente, udstyret med enhver form for gunst og midler, er sluppet løs for at kvæle nogle få produktive." Nolde havde altså nu ændret mening. I "Worte am Rande" udtalte han sig kritisk om nationalsocialisterne. Nolde, som tidligere under NS-tiden havde følt sig misforstået og forsøgt at forsvare sig gennem breve, skildrede nu sig selv som et opgivende offer, som nu - efter endeligt at have indset, at det var håbløst at forsøge at indynde sig - beskrev nationalsocialisternes kunstpolitik i rammende vendinger.
Trodsigt konstaterede han to måneder senere: "Når en kunstner har skabt et værk, som tilfredsstiller ham selv, så kan kejser og konger og en enhver anden sige, at det intet er værd, men det ændrer overhovedet ikke ved den skabendes bevidsthed." Det var et udsagn fra en selvbevidst kunstner, der - trods fordømmelse og maleforbud - var uforstyrret kunstnerisk aktiv.
I maj måned det følgende år skrev Nolde: "Brænde billederne, begrave asken, og så bare leve i et par år, som om jeg aldrig havde været maler. Sådan burde menneskene lønnes for al den lidelse, al den unåde, jeg har måttet lide under. Men det ville være åndeligt selvmord. Det vil jeg ikke gøre. Alt kan ændre sig!" Nolde led under nationalsocialisternes maleforbud og udtrykte samtidigt håb. Måske ville alt forandre sig. I august samme år skrev Nolde fortvivlet: "Må jeg da ikke tænke en lille smule? Skal jeg græde, barnagtigt som et barn - over menneskernes dumhed? Skal jeg rase som en fortvivlet over menneskernes handlinger? Jeg vil være, som om jeg slet ikke er der."
I marts 1944 skrev Nolde om sin adfærd under NS-tiden: "Jeg har troet som et barn fuld af kærlighed på retfærdighed og hævn, og nu er jeg kommet så vidt, at jeg ser på enhver lovprist rettighed med forsigtig skyhed og er tøvende og somme tider ved at fortvivle. Indsigt og mange triste erfaringer var mine læremestre." Nolde fremstillede her sig selv som politisk naiv; som én, der først har stolet godtroende på lovgivningen og først derefter på baggrund af sine dårlige erfaringer var kommet til den erkendelse, at ikke alle lovpriste love var retfærdige. I det Tredje Riges sidste tid var Nolde blevet mere kritisk over for nationalsocialisterne.
Gennem de små dagbogslignende notater, som opstod i den tid, hvor Nolde var bandlyst, blev det tydeligt, at Noldes selvmodsigende optræden under nationalsocialismen også lod sig aflæse i hans skriftlige udsagn. "Worte am Rande" og især de "umalede billeder" viser, at den slesvig-holstenske maler bevarede sin indre frihed gennem hele det Tredje Rige. Med hensyn til hans maleri gik han aldrig på kompromis med nationalsocialisterne. Han fortsatte vedholdende sit kunstneriske arbejde, til deres herredømme fik ende.
Se også:
