v i m u . i n f o
Deutsche version
grænser politik erhverv samfund kultur havet

Stiftelsen Seebüll og Nolde-Museet © izrg

Emil Noldes hus og atelier ligger tæt ved den danske grænse i den flade vide marsk på et højt værft (kunstig høj til beskyttelse af husene mod oversvømmelse). I dag er den selvrådige, borglignende bygning, som Nolde lod opføre efter eget udkast 1927-1937, et museum. Allerede i året 1946 grundlagde Emil Nolde sammen med sin kone stiftelsen "Seebüll Ada og Emil Nolde".

Nolde skrev i sit forord: "Alle europæiske byer og storbyer har deres museer fyldt med tusindvis af kunstværker fra gammel og nyere tid. De indebærer for mange mennesker stor skønhed, men også ulempen ved alt for mange tilbud og risikoen for udmattelse. Enhver museumsgæst vil have oplevet dette. Helt omvendt skal - billedligt talt - den søgende åndelige vandringsmand fra ethvert land her i vores lille landejendom i en landlig enkel natur finde et særligt sted, hvor han gives lidt lykke og kunstnerisk-åndelig afslapning."

I 1957 - året efter Noldes død - blev huset og atelieret Seebüll åbnet for besøgende. Siden da har Seebüll dannet ramme om udstillinger, der viser et repræsentativt udsnit af Noldes samlede værker. Sammensætningen og udvalget af hans værker ændres hvert år. Desuden findes der til enhver tid en særudstilling med værker inden for et bestemt tema. Et besøg på udstillingen minder mere om et besøg i et atelier end en rundgang på et museum. Den indre indretning er i det væsentlige forblevet uændret.

Indtil i dag har det været stiftelsens opgave at forvalte Noldes omfangsrige arv i Seebüll i kunstnerens ånd, at bevare hans værker for eftertiden og at formidle dem over hele verden. Nolde Stiftelsen Seebüll omfatter det gamle beboelseshus og atelieret, den prægtige blomsterhave, som Nolde selv anlagde, stierne langs søen Hülltoft Tief, og Schmales flodløb med en Nolde-designet bro, såvel som to strådækkede gårde, gæsteværelserne, et bibliotek og et stort stipendiat-atelier.

Ved et besøg i Seebüll kan man opleve de omgivelser, som Nolde skabte sine værker i. Mødet med det afsidesliggende vidt udstrakte landskab, haven og huset bidrager meget til en forståelse af Noldes kunstneriske produktion.

I 2006, 50-året for malerens død, blev Seebüll nænsomt videreudviklet. Der er kommet et forum til, som fortæller om den slesvig-holstenske malers liv og livsværk gennem en udstilling af personlige genstande og historiske fotografier. Fra marts 2007 er det således ikke blot kunstneren, men også mennesket Nolde, der bliver tilgodeset i udstillingen i det nordfrisiske Seebüll.

Malerskolen Seebüll, der ligeledes blev åbnet år 2007, giver børn fra 6 år og opad, unge og voksne mulighed for at udfolde sig kreativt på ugentlige kurser og workshops. I malerskolen bliver der malet, trykt og formet i forskellige materialer. Deltagerne forventes at blive inspireret af Noldes værker på udstillingen. Glæden ved at skabe og den individuelle kreativitet står i forgrunden.

Se også:

Seebüll
"Huset Seebüll", ca. 1930

Flash Player 9 kræves for at vises dette inhold. Download nu.
case storyFortællinger
photosFotos og illustrationer
quotesCitater
lexiconLeksikon