tilbage Græs til middag?
Prediger Petrejus mente i 1589, at friserne måtte have deres navn fra deres rigelige æderi (Fressen). Han havde på Nordstrand oplevet en overflod af gode fødevarer, som han ikke havde set andre steder. Ja, han mente, at beboerne hver dag måtte bruge fem timer på at spise sig gennem de mange gode sager.
Andre havde dog en ganske anden oplevelse af frisernes føde. En rejsende på Sild beklagede sig over at have fået serveret Sudens. Det er planten "strandvejbred", som blandt andet blev nydt i det vestligste Slesvig som en frisk forårsgrøntsag. Den blev indsamlet i marsken i april, hvorefter den blev kogt og serveret som salat eller stuvet som tilbehør til kødretter. Men det var ikke kun den rejsende på Sild, der syntes, det var for underligt. De vestjyske karle, der tog til Slesvig for at arbejde i høsten, erklærede, at de ikke ville "spise græs, når de slog græs".
