v i m u . i n f o
Deutsche version

Knivsbjerg © sdu

Efter grænserevisionen i 1920 håbede det tyske mindretal, at det igen skulle komme under tysk herredømme. Dette ønske blev styrket under nazismens fremgang i Tyskland. I festskriftet i anledning af 40-årsdagen for den første Knivsbjergfest - det udkom i 1934 - skrev redaktøren Ernst Schröder blandt andet:

… sådan virkede tyskernes samling i foråret 1933, gennembruddet for den nationale rejsning, som et signal om at holde ud, at bekende sig fuldt og fast med mod og troskab til Tyskland og det tyske folk. Et håb gennemtrængte og opmuntrede Nordslesvigs tyskhed. Intet gav det så tydeligt et udtryk som Knivsbergfesten 1933, som igen, som så ofte før, var en målestok for de tyskes kraft og stemning.

Men det tyske mindretals ønske om en genforening svarede ikke til den nazistiske politik for Danmark. Jens Møller - leder af nazistpartiets afdeling i Nordslesvig - blev pålagt ikke at tale om grænsespørgsmålet. Så da han på Knivsbjergmødet i 1939 havde kaldt grænsedragningen fra 1920 for ulykkelig, udløste det en mindre påtale fra den tyske gesandt i København. Knivsbjergfesten året efter blev aldrig afholdt, og man skulle frem til 1947, før Knivsbjerg igen kom til at fungere som mødested for det tyske mindretal i Sønderjylland.

Flash Player 9 kræves for at vises dette inhold. Download nu.
case storyFortællinger
multimediaMultimediemodul
photosFotos og illustrationer

quotesCitater
lexiconLeksikon