v i m u . i n f o
Deutsche version

Frøslev - Fårhuslejren © sdu

Efter august 1943 blev stadigt flere danske fanger sendt til koncentrationslejre i Tyskland. Det bekymrede de danske myndigheder, så de tilbød i stedet at oprette en interneringslejr på dansk jord. Man ville dermed skåne danskerne for de tyske kz-lejre og deres elendige forhold. Forslaget blev accepteret, og Frøslevlejren blev opført i marts 1944. I august ankom de første fanger. Men tyskerne brød aftalen om ikke at deportere, og ca. 1600 fanger blev i den resterende del af krigen overført fra Frøslev til tyske kz-lejre, hvor ca. 225 af dem mistede livet. Det lykkedes heller ikke at bringe danske fanger den anden vej - fra kz-lejrene til Frøslev - som havde været en anden forudsætning for aftalen.

12.000 fanger nåede at stifte bekendtskab med lejren i Frøslev. Den hørte under det tyske Sikkerhedspoliti, men det danske fængselsvæsen sørgede for fangernes forplejning. Selv om lejren hurtigt blev stærkt overbelagt, og fangerne blev sat til tvangsarbejde, var forholdene ikke nær så alvorlige som i de tyske lejre. Dødeligheden var da også meget lavere end i andre kz-lejre.

Ved befrielsen blev fangerne løsladt, og i stedet blev lejren brugt som internerings- og straffelejr for personer, der var anklaget for at have samarbejdet med tyskerne. Størstedelen af dem var mænd fra det tyske mindretal, som havde engageret sig i tysk tjeneste. I juni 1945 blev lejren omdøbt til Fårhuslejren: man ønskede ikke historien om frihedskæmperne sammenblandet med historien om landssvigerne.

Som erindringssted er Frøslevlejren udlagt som et symbol på dansk modstandsvilje og besættelsestroppernes tyranni. Men for det danske mindretal symboliserer Fårhuslejren et uretfærdigt retsopgør. Som altid afhænger det sete af øjnene, der ser!

Flash Player 9 kræves for at vises dette inhold. Download nu.
case storyFortællinger
multimediaMultimediemodul
photosFotos og illustrationer

quotesCitater
lexiconLeksikon