v i m u . i n f o
Deutsche version

Om snderjyske dialekter © sdu

Selv om de sønderjyske dialekter har været udsat for konkurrence fra rigsdansk ligesom andre danske dialekter, har situationen alligevel været speciel. For sønderjysk har siden midten af 1800-tallet været involveret i de slesvigske sprogkampe mellem dansk og tysk. Det drejede sig ikke, om man skulle tale dansk eller sønderjysk, men om man skulle tale dansk - i form af sønderjysk - eller tysk. For de danske sønderjyder, der levede under tysk styre fra 1864 til 1920, var sproget en vigtig markør for den danske identitet.

Det er sikkert også derfor, man stadigt ser initiativer til at fastholde den sønderjyske dialekt. Erik Haase, der stiftede "Æ Synnejysk Forening" i 2000, udtrykker det på denne måde: "I Sønderjylland er sønderjysk stærkt knyttet til ens sønderjyske identitet. Hele sproget er med til vise at man er sønderjyde."

Men som i resten af landet er de yngre generationer splittede i forholdet til dialekten. Som Marie Maegaard formulerer det: "Jeg er da stolt af at jeg er sønderjyde - altså sådan forholdsvis!" I 1999-2000 foretog hun en undersøgelse på Tønder Gymnasium og Tønder Tekniske skole. Den viste, at de unge sønderjyder på det bevidste plan var stolte af den sønderjyske dialekt som et udtryk for deres lokale tilhørsforhold. På det ubevidste plan så de derimod ned på deres egen dialekt og opvurderede i stedet et københavnsk sprogbrug. For Maegaard må det ses som en reaktion på et pres fra det omgivende samfunds standardsproglige normer, som ser ud til at vinde.

Og det rejser det spændende spørgsmål: Hvor stor betydning har sproget egentligt for den enkeltes identitet?

Flash Player 9 krves for at vises dette inhold. Download nu.
case storyFortllinger
multimediaMultimediemodul