v i m u . i n f o
Deutsche version

Besøg på Augustenborg © sdu

H. C. Andersen kendte hertugen af Augustenborg godt, og han besøgte to gange hertugfamilien i to uger. Første gang i september 1844 og igen i november 1845. Venskabet blev et problem for ham. Det medførte voldsom kritik fra dansk side, og en del af hans venner bebrejdede ham, at han ikke afbrød forbindelsen. Kritikken påvirkede ham, og han undlod at deltage ved hertugparrets sølvbryllup i efteråret 1845.

H.C. Andersen holdt virkelig af opholdene på Augustenborg Slot og Gråsten Slot. Han blev i den grad vartet op, og han var midtpunktet i de sammenkomster og fester, som fandt sted. Han fik også skrevet noget, og ”Den lille Pige med Svovlstikkerne” blev redigeret færdig på Gråsten Slot i november 1845. Der blev afholdt et stort hestevæddeløb på Augustenborg, mens han var der, og det optog ham meget. Han var imponeret af folkefesten, og selv om den slesvig-holstenske fane blev luftet, så generede det ham ikke nævneværdigt.

Opholdene bærer præg af H.C. Andersens venskab med hertugen og hans familie. Især datteren Caroline Amalie og sønnen Frederik holdt han meget af. Han nød at læse op af sine digte og eventyr ved middagssammenkomsterne. På den anden side var han var utilpas ved, at der blev luftet politiske synspunkter. H.C. Andersen blev af hertug Christian August og broderen, Prinsen af Nør, opfattet som dansk, men blev løbende konfronteret med slesvig-holstensk politik. Det var helt tydeligt ubehageligt for ham.

Under Treårskrigen var hertugfamilien med på slesvig-holstensk side. H.C. Andersen havde på det tidspunkt ikke besøgt familien i mere end 2½ år. Han bebrejdede især hertugens bror for borgerkrigen og noterede i sin dagbog den 12. juni 1848; ”… Rygtet siger at Li[e]utnant Kjær, Husarofficeren er skudt; … — Maaskee hans Fader Prindsen af Nøer selv har skudt det Gevær af, hvor Skudet ramte ham. …”.

Flash Player 9 kræves for at vises dette inhold. Download nu.
case storyFortællinger
photosFotos og illustrationer
sourceKilder
bibliographyLitteratur