tilbage Første Verdenskrig
Under Første Verdenskrig havde Carlshütte en række store problemer at slås med. Det var problemer som svarede til dem andre tyske industrivirksomheder måtte kæmpe med under krigen.
Carlshütte havde i årene før krigen øget salget til europæiske kunder. Ved krigsudbruddet i august 1914 faldt en stor del af det salg væk. Fabrikken producerede ganske vist ikke våben og ammunition, men den kunne selvfølgelig ikke levere varer til lande Tyskland var i krig med. I løbet af krigen blev det mere og mere svært at skaffe nok råstoffer til produktionen. Det hang blandt andet sammen med, at jernbanerne først og fremmest skulle bruges til militære formål. Ikke til at transportere civile varer.
Næsten halvdelen af Carlshütte's medarbejdere blev indkaldt til hæren ved krigens udbrud. Flere blev indkaldt senere. Blandt de indkaldte var Julius Ahlmann, som ellers stod for at overtage direktørposten efter sin far. Derfor kørte fabrikken på nedsat kraft under krigen. I stedet for de mandlige arbejdere som deltog i krigen, blev der ansat kvinder på fabrikken. Sammen med omkring 50 russiske krigsfanger lykkedes det på den måde at holde gang i produktionen på Carlshütte.
Der var i alt 72 af fabrikkens medarbejdere, som faldt under Første Verdenskrig. For dem blev der i 1930 opført et mindesmærke i Büdelsdorf. Skulpturen var naturligvis opført af jern fra Carlshütte.
