v i m u . i n f o
Deutsche version

Marienstift © sdu

I 1842 begyndte Carlshütte's stifter Marcus Hartwig Holler at bygge arbejderboliger ved fabrikken. Han kaldte bebyggelsen "Marienstift" efter sin hustru, Marie. Det var ikke ualmindeligt at store virksomheder i 1800-tallet valgte at bygge boliger til arbejderne. Noget lignende gjorde fx Krupp i Essen. Men det var meget tidligt, at Holler begyndte på projektet, og det gør Marienstift interessant. I dag er der ikke noget at se af de første huse. De er enten revet ned eller også har de været igennem en så omfattende restaurering, at ligheden med de gamle huse er væk.

Der blev løbende bygget flere arbejderboliger ved Carlshütte i løbet af 1800-tallet. Fra 1901 begyndte fabrikken at bygge 130 nye huse, og de sidste stod klar til indflytning lige før udbruddet af Første Verdenskrig. I samme periode blev der stiftet en kooperativ forretning - en art brugsforening - hvor de ansatte på fabrikken kunne handle ind.

At Carlshütte valgte at bygge huse til deres arbejdere kan tages som et udtryk for en konservativ patriarkalsk opfattelse. Om at en virksomhed havde et socialt ansvar for sine arbejdere. Man skal dog gøre sig klart, at fabrikken havde klare interesser i at bygge arbejderboliger. Arbejdet på jernstøberiet var meget hårdt, og en arbejdsdag fra 6 morgen til 6 aften var normalen. At arbejderne boede lige ved siden af fabrikken var nærmest et must, så de ikke skulle gå ret langt til og fra arbejde. Det var også vigtigt at de kunne komme hjem og hvile i frokostpausen. Boligerne var også et forsøg på at knytte arbejderne til virksomheden. Med loyale og tilfredse medarbejdere kunne man undgå strejker og uro. Fra begyndelsen af 1900-tallet var der ofte mangel på dygtige metalarbejdere, og så var det ekstra vigtigt at sikre tilfredse medarbejdere.

Flash Player 9 kræves for at vises dette inhold. Download nu.
case storyFortællinger
multimediaMultimediemodul
photosFotos og illustrationer

videoVideo
metainfoForfatterens kommentarer
imageBiografier