v i m u . i n f o
Deutsche version

Stationsbyer © sdu

Der skød en række ”stationsbyer” op over hele regionen. Byer som fik stor gevinst af, at der blev bygget jernbaner på kryds og tværs.

Stationsbyerne var steder, hvor flere jernbaner krydsede hinanden. Det var normalt steder, som lå centralt inden for et område, og hvor der ikke i forvejen havde ret mange indbyggere. Især perioden 1880-1920 var en slags ”take-off”, fordi der blev bygget rigtig mange jernbaner på det tidspunkt. Mange byer voksede eksplosivt, fordi nye fabrikker og andre virksomheder flyttede til. På den måde skabte jernbanerne vækst i områder, som tidligere havde været stillestående landbrugssamfund.

I regionen er der en række byer, der kan betegnes som stationsbyer. I Nørrejylland er Grindsted og Bramming typiske eksempler byer, der voksede voldsomt fordi mange jernbaner krydsede hinanden. På Fyn voksede byer som Tommerup og Ringe, fordi jernbanen kom til. I Slesvig-Holsten kan Sörup og Nortorf nævnes som eksempler på stationsbyer.

Jernbanernes betydning for den demografiske og økonomiske udvikling i regionen var altså stor. Det er iøjnefaldende, at de byer som lå tæt på hovedjernbanerne også var dem, der havde den største stigning i indbyggertallet – og hvor industrialiseringen var mest udtalt.

Flash Player 9 kræves for at vises dette inhold. Download nu.
case storyFortællinger
photosFotos og illustrationer

bibliographyLitteratur