tilbage Sønderjyske baner
I Sønderjylland blev der bygget nogle smalsporede jernbaner i den preussiske tid. En lov fra 1892 bestemte, at der skulle bygges kredsbaner i landsdelen. Inden 1910 blev der anlagt 347 km bane, og de skulle forbinde de små byer i Sønderjylland med købstæderne.
De smalsporede kredsbaner skulle gå i gennem så mange små sogne som muligt. Derfor gik de ud og ind og op og ned. En tur fra Haderslev til Rødding, der er omkring 30 km, stoppede 21 steder, og den tog næsten 4 timer. Et vigtigt formål var at fragte landbrugsvarer fra landområderne til byerne, og banerne skulle erstatte et vidtforgrenet vejnet.
På grund af den smalle sporvidde skulle varerne lastes om på stationerne i købstæderne. Det var besværligt og dyrt, og det var småbanerne der kom til at betale det. Et andet problem var, at hver kreds byggede sin egen bane. Der var næsten ingen forbindelser mellem kredsbanerne, og et langt stykke i midten af Sønderjylland var der kun 5-6 km mellem Aabenraa- og Haderslevbanen.
Efter genforeningen i 1920 stod det hurtigt klart, at småbanerne i Sønderjylland var dyre at drive. De kom til at belaste de sønderjyske amtskasser hårdt. Alligevel blev der bygget endnu et par småbaner, blandt andet i 1927 mellem Rødekro og Løgumkloster. Det skete samtidig med, at småbanerne i Aabenraa begyndte at blive nedlagt. I løbet af 1930’rne stoppede banerne i Haderslev og Sønderborg amter. De kunne helt enkelt ikke klare sig i forhold til transporten på landevejene.
