tilbage Storebælt
Den faste forbindelse over Storebælt er det største anlægsprojekt i Danmarkshistorien. Det er samtidig blandt Verdens længste bro- og tunnelforbindelser. Østbroen har et brospænd på 1.624 meter, og det overgås kun af en enkelt bro i Japan. Projektet blev vedtaget af Folketinget i 1987, og byggeriet gik i gang året efter. Forbindelsen kostede i 1988-priser 21,4 mia. at bygge, hvilket svarer til 31,3 mia. i 2005-priser. Det statslige selskab A/S Storebælt – som står for driften af forbindelsen – forventer, at gælden vil være betalt tilbage i 2028.
Da byggeriet var på sit højeste i midten af 1990´rne havde omkring 4.000 mennesker arbejde på Storebælt. Der er i alt brugt omkring 66.000 mandår på projektet, og tre ud af fire arbejdere var danskere. Beskæftigelsen havde stor betydning for beslutningen om at bygge broen, fordi der var en stor arbejdsløshed i Danmark i sidste halvdel af 1980´rne.
Politikerne der tog brobeslutningen bestemte, at brugerne af broen skal betale for at køre over. Det er – sammen med Øresundsbroen – det eneste sted i Danmark, at der skal betales trafikafgift. Det skyldes, at hvis det var gratis at køre over broen i bil, ville det gå ud over togtrafikken. Samtidig mente politikerne, at det ville være det mest retfærdige. Kritikerne mener, at broafgiften er dårlig for samfundsøkonomien, fordi den begrænser transporten mellem landsdelene.
Ti år efter åbningen er der 10 mio. biler og 8 mio. togpassagerer, som hvert år kører over broen. Det er langt over de beregninger, der blev lavet før broen blev åbnet. I forhold til de sidste år med storebæltsfærgerne er der tre gange så mange biler og dobbelt så mange togpassagerer, som krydser Storebælt. Broen har derfor blevet en stor succes, fordi den binder Øst- og Vestdanmark sammen.
