v i m u . i n f o
Deutsche version

Valgbarhed © sdu

Det var en meget beskeden del af befolkningen, der kunne stemme ved valgene til stænderforsamlingerne. Kun de største ejendomsbesiddere var stemmeberettigede, og de skulle være både uberygtede og kristne. Valgretsalderen var 25 år, og det var kun mænd over 30 år, der kunne vælges ind i forsamlingerne.

I praksis var det kun omkring 2 % af by- og landbefolkningen i Slesvig, der fik ret til at stemme. I Holsten var det ca. 3 % af bybefolkningen og knap 2 % af befolkningen på landet. Kongen udnævnte desuden 2 gejstlige og 1 professor fra Kiels Universitet til hvert af hertugdømmernes forsamlinger. Endelig valgte kongen en ”arvelig virilstemme” begge steder. I Slesvig blev Hertugen af Augustenborg udnævnt, mens det i Holsten var den konservative og helstatstro greve, Cai Lorents Brockdorff, som kongen udpegede.

Stænderforsamlingerne repræsenterede dermed en meget beskeden del af befolkningen i Slesvig-Holsten. På trods af det klare konservative element, åbnede valgene alligevel for indflydelse til liberale kredse i byerne. Her var det typisk velstående skibsredere, købmænd, fabrikanter og håndværksmestre, der fik valgret. Akademikere og embedsmænd var derimod underrepræsenteret. Forholdsvis få bønder var velstående nok til at opnå stemmeret, især i den nordlige del af Slesvig. Derfor var bondestanden underrepræsenteret, selv om der blev indvalgt en del storbønder i forsamlingerne.

En vigtig konsekvens af den skæve repræsentativitet var, at der var få dansksindede slesvigere, som blev valgt ind. Det selv om hovedparten af befolkningen i det nuværende Sønderjylland talte dansk. Overvægten af tysksindede slesvig-holstenere kom i høj grad til at præge debatten og de petitioner, som blev vedtaget.

Flash Player 9 kræves for at vises dette inhold. Download nu.
case storyFortællinger
photosFotos og illustrationer
lexiconLeksikon
bibliographyLitteratur