v i m u . i n f o
Deutsche version

Sprogreskriptet af 1851 © sdu

Efter afslutningen af Treårskrigen førte den danske regering en meget aggressiv sprogpolitik i Slesvig. Den var en vigtig del af den danske kulturpolitik, der skulle omvende den tysknationale del af befolkningen. Ved at tvinge befolkningen til at tale dansk, skulle danskheden fremmes.

Det var juristen August Regensburg, der blev sat til at til at forberede og gennemføre sprogændringerne i Slesvig. Med sprogreskripter fra februar og marts 1951 blev det bestemt, at dansk skulle være regerings-, rets-, skole- og kirkesprog i Nordslesvig. I 49 sogne i Mellemslesvig skulle dansk være undervisningssproget, mens kirke- og retssproget skulle være delt dansk og tysk. Det var således en markant udvidelse af de tidligere sprogreskripter.

Den hårde sprogpolitik i Slesvig i 1850´erne gav bagslag på en række punkter. Lokalt skabte den uvilje hos de tysknationale slesvig-holstenere, og fjendtligheden mod Danmark steg. Sprogpolitikken pustede dermed til den nationale konflikt i perioden mellem de slesvigske krige. Samtidig blev den et stigende problem i forhold til Det Tyske Forbund, og den var med at legitimere angrebet på Danmark i 1864. Lige så vigtigt var det dog, at den vakte kritik hos Rusland og England, som havde støttet Danmark politisk under Treårskrigen. Det var afgørende for, at den internationale opbakning til Danmark var meget beskeden under krigen i 1864.

Flash Player 9 kræves for at vises dette inhold. Download nu.
case storyFortællinger
multimediaMultimediemodul
photosFotos og illustrationer
sourceKilder
lexiconLeksikon