v i m u . i n f o
Deutsche version
grænser politik erhverv samfund kultur havet

Turen til søbadene i det 20. århundrede © izrg

Hvor badegæsterne i badeturismens tidlige år stadigt måtte tage den møjsommelige tur til Nord- og Østersøens søbade med hestevogn eller - og det var ikke mindre ubekvemt - som skibspassagerer, stod det 20. århundredes rejser først helt i jernbanens tegn. I Slesvig-Holsten blev dens fintmaskede net især udbygget i de tre årtier op mod 1. verdenskrig. Dertil kom store projekter som bygningen af Hindenburg-dæmningen, der blev realiseret i 1927. Mange søbade, som f.eks. Timmendorfer Strand kunne dog først nås med jernbanen i 1925

Det slesvig-holstenske jernbanenet klarede sig relativt godt gennem 2. verdenskrig og blev udbygget parallelt med badeturismens genopblomstring. I modsætning til privatkørsel var jernbanen det billigste og mest bekvemme transportmiddel. I 1954 rejste 56 % af alle ferierende med jernbanen, kun 19 % i egen bil og 17 % med bussen. Især pressede arrangørerne af færdigrejser på for en udbygning af køreplanerne, så der i 1963 var afgang hver time til badestederne i Lübecker Bugten. En særlig livsstil og den individuelle rejseform fandt imidlertid også sit udtryk i ferierejser på scooter i 1950´rne og de tidlige 60´ere.

Et større byggeprojekt åbnede i 1960?erne op for en hidtil turistmæssigt forsømt region i Slesvig-Holsten: med færdiggørelsen af broen over Femernsund kunne de ferierende nu på egen hånd rejse til øen med jernbane eller i bil.

Senest fra 1970´rne tabte jernbanen sin betydning for ferietrafikken, i hvert fald i forhold til bilen, der var blevet et almindeligt gode i familierne. Resultatet blev en nedlægning af visse strækninger, som f.eks. den mellem Travemündes søbade og Niendorf. Som en følge af nedlæggelserne var jernbanen i 1985 faldet tilbage til et spornet (og ofte også et rejsetempo) som det i 1880. Men bilens sejrsgang som ferietransportmiddel nr. 1 modarbejdede turistforbundets anstrengelser for at gøre en ferieoplevelse i Slesvig-Holsten så natur-nær som muligt. Faktisk kom trafikpropper og udstødningsgasser i stadigt større omfang til at høre til ferierejsens faste bestanddele, især til østersøbadene. F.eks. var Travemündes status som kursted truet i midten af 1990?erne på grund af en dramatisk belastning, forårsaget af miljøskadelige stoffer. Først med en sådan udvikling er der skubbet til nye og innovative trafiksystemer, der kan skabe balance mellem individualitet og bekvemmelighed på den ene side og miljøbevidsthed på den anden.

Se også:

Timmendorfer Strand
Fehmarnsund-broen
Avisreklame 1957

Flash Player 9 kræves for at vises dette inhold. Download nu.
case storyFortællinger
multimediaMultimediemodul
photosFotos og illustrationer
quotesCitater