v i m u . i n f o
Deutsche version

Timmendorfer Strand © izrg

Den, der på en varm sommerdag spadserer langs østersøbadet Timmerdorfer Strand med den velbesøgte udendørs café, de luksuriøse butikker og parkerede fuldblodsbiler - især med Hamborg-nummerplader - tænker næppe på, at der faktisk skulle en århundredets stormflod som den i 1872 til at omdanne en "fuldstændig ufremkommelig, ubebygget, kold strand" til en hovedattraktion for rekreationskrævende storbymennesker. Faktisk lå der allerede før den skæbnesvangre nat mellem 12. og 13. november enkelte badehuse, men de tog sig dog meget beskedne ud over for det etablerede og yderst mondæne Seebad Travemünde i dets umiddelbare nærhed. Stormfloden bragte finansiel bistand fra Riget, men også mange nysgerrige, der på den måde opdagede Lübecker Bugtens skønhed.

Byggeriet af en anløbsbro i 1908 fik væsentlig betydning, for nu kunne badetjenestens damper lægge direkte til ved Timmendorfer Strand. Tidligere måtte badegæsterne enten udskibes på omstændelig vis, eller rejsen foregik med droske, da stedet først blev tilsluttet jernbanen i 1925. Planer om at udbygge Timmendorfer Strand til et "Kraft durch Freude"-bad blev ikke gennemført, selv om især Freiwillige Arbeitsdienst, senere Reichsarbeitsdienst (RAD) udførte omfangsrige byggearbejder.

Først efter 2. verdenskrig lykkedes det den nu selvstændige kommune at udvikle sin egen profil som østersø-helsebad. Det havde ikke kun reklamemæssig betydning, men var også forudsætningen for, at forsikringsselskaberne ville bevilge rekreationskure der. I samarbejde med Curschmann-Institut für angewandte Meeresheilkunde (Curschmann-instituttet for anvendt hav-medicin) opstod der forskellige kur-faciliteter, som f.eks. Trinkkurhalle fra 1951. Derved åbnede søbadet for helt nye og især ældre målgrupper, som søgte til Timmendorfer Strand kun af sundhedsmæssige grunde - og som faktisk især kom, når størstedelen af badegæsterne allerede var rejst væk. På den måde blev sæsonen forlænget fra 52 dage i 1951 til 81 dage otte år senere. Kurforvaltningen forfulgte yderligere sin målrettede reklamestrategi om også at skaffe badegæster fra især Berlin, f.eks. ved at sende flere godsvogne hvid østersøsand til Berlins bybad, Wannsee i 1956

Som mange andre søbade ved den tyske Nord- og Østersø gik Timmendorfer Strand ikke fri af 1960?erne og 70?ernes bygge-boom, men gik i gang med at bygge store hoteller. I 1980?erne ændrede stedets profil sig på ny. Timmendorfer Strand tiltrak - ud over målgruppen af sundhedsbevidste kurgæster - i stigende omfang et betalingsstærkt storbypublikum, hvorved søbadet fik sit nuværende udseende.

Se også:

Reklametegning
Travemünde
Mindesten
Landgangsbro

Flash Player 9 kræves for at vises dette inhold. Download nu.
case storyFortællinger
multimediaMultimediemodul
photosFotos og illustrationer
quotesCitater