v i m u . i n f o
Deutsche version
grænser politik erhverv samfund kultur havet

Strandliv - selvstudier på badestedet © izrg

Ved hjælp af metoden " deltagende selviagttagelse" leverede Hans Pfaffenberger i 1965 en selvanalyse af en ferie, som forfatteren, en socialpædagog fra Düsseldorf, tilbragte sammen med sin familie i et lille familiebad i Lübecker Bugten i sommeren 1964. Teksten blev publiceret af Studienkreis für Tourismus e. V. i Materialien für Tourismusforschung. Nogle markante citater fra dette (selv)ironiske, mærkelige og på samme tid skarpsindige arbejde:

Ferieplanlægning:

"Observatørfamilien har igennem flere år holdt mindst en fælles ferie. Dette mål, som synes dem eftertragtelsesværdigt af helbreds- og familieårsager, når de gennem omhyggelige overvejelser og rettidig planlægning."

Rejsen til og fra:

D 410 "Fehmarn" benyttes til rejsen frem og tilbage"... På grund af sommerferien er toget naturligvis fyldt godt op eller rettere sagt overfyldt, dog var den ca. 8 timers rejse til at bære, da pladserne var sikret med pladsbilletter, og børnene på grund af deres rejseerfaring var indstillet derpå og forsynet med legetøj."

Strandkurvsudlejning:

"Strandkurvsudlejningen drives af private forretningsfolk med hvert sit sammenhængende strandafsnit, hvis størrelse såvel som antal strandkurve er meget forskelligt fra den ene udlejer til den anden. ... Den ved udlejningen fulgte fremgangsmåde er ret uigennemsigtig og holder sig ikke spor til en reserveret rækkefølge. Derfor svarer strandkurve- og sandslots-naboskaberne kun sjældent eller rettere sagt kun tilfældigt til bo-naboskaberne og forstærker dermed af ydre årsager den centripetale, kontaktfattige situation feriefamilierne imellem."

Sandslot og strandstol:

"Man bruger uens meget tid på at ordne og udsmykke sandslot og strandkurv. ... Sandslot og strandkurv udgør tydeligvis en slags "feriebolig i det fri": en stor del af ferielivet udspiller sig her, ikke kun i dejligt badevejr, men også i middelmådigt vejr."

Strandrutiner:

"Ferieadfærden bliver helt overvejende bestemt af de såkaldte "strandrutiner". Hertil forstår jeg ...:

At bygge, udbedre, udsmykke og "besidde" et sandslot;

Lege og bygge med sand?

Læsning og anden beskæftigelse i strandkurven:

Men for det meste: slange sig, sidde eller ligge i strandkurven med henblik på 'dolce far niente' eller "lystbetonet driveri"

Ophold i vandet:

" I forhold til at sidde, ligge og solbade i strandkurven spiller ophold i vandet en forbløffende lille rolle: i modsætning til de overfyldte strande er vandoverfladen mange dage relativ ubesat, den opsøges kun for forholdsmæssig kort tid (hvad der sikkert bl.a. skyldes den relativt lave vandtemperatur)."

Strand og hav:

"Derfor var vandet i mange dage relativt eller helt tomt for badende, også selv om stranden var temmelig fuldt besat: strandopholdet hører til den almindelige ferierutine, det gør badning og svømning ikke."

Den daglige rutine:

"Når vejret er passende, bliver den daglige rutine struktureret af måltiderne og fyldt ud med "strandrutinen". Den bliver eventuelt suppleret med en indkøbsslentretur i dagens løb og en aftenslentretur på strandpromenaden efter aftensmaden."

Se også:

Niendorf i 1960'erne

Flash Player 9 kræves for at vises dette inhold. Download nu.
case storyFortællinger
photosFotos og illustrationer
imageBiografier