v i m u . i n f o
Deutsche version
grænser politik erhverv samfund kultur havet

Et landskab i forandring - Gotteskoog © izrg

Maleren Emil Noldes landskab findes ikke længere. Det er kun himlen, der nogle dage kan opleves som på hans billeder. I dag behøver man hverken båd eller gummistøvler for at nå tørskoet til værftet Seebüll, hvor han tidligere havde sit virke. Fiskerne, bådebyggerne, rørskærerne og sivfletterne er for længst forsvundet. Hvor der engang var udstrakte vandområder, græsser køerne i dag. Gamle fotografier viser Gotteskoogs oprindelige landskab fra den gang, børnene ikke "gik" i skole, men måtte sejle dertil.

Fra begyndelsen var livet hårdt for beboerne - i over 300 år var det præget af kampen mod (fersk)vandet. Kogens position med marskøen Wiedingharde beliggende mod vest betød, at den sedimentaflejring, som normalt går forud en indvinding af nyt land, ikke var mulig. Efter færdiggørelsen af det ydre dige i 1566 lå en del af kogen op til 2 meter under havets overflade. På den måde var Gotteskoog truet fra to sider. På den ene side af et muligt digebrud ud mod Nordsøen i tilfælde af stormflod, og på den anden side af overfladevandet fra Wiedingharde og gesten, der samlede sig i kogens lavninger og dannede store søer. I de regnvåde måneder fra efterår til forår stod store dele af kogen under vand.

Først efter 1928 lykkedes det med bygningen af øseværkerne Hemenswarf og Verlath at afvande en del af kogen vedvarende. I efterkrigstiden gjorde kraftigere dieselpumper det muligt at afvande større dele af kogen - helt ned til 2,50 meter under NN. Denne tørlægning var en del af "Programm Nord". Med afvandingerne udeblev de sæsonmæssige oversvømmelser, og det faste vandområde blev reduceret fra 822 hektar i 1926 til 344 hektar i 1955. Beboerne kunne nu udnytte de tørlagte arealer til landbrug. En del af det tidligere vandområde blev plantet til med skov, mens en lille del af kogen - med mosebund - stadigt lå som vådområde. Menneskets indgriben havde forandret kogens landskab grundlæggende, for med vandet forsvandt også den oprindelige flora og fauna. Derom skrev Emil Nolde: "I fremtiden bliver der vel kun små mørke vandhuller tilbage, som gudstårer, grædt over en ur-skønhed forvandlet til almindelighed."

I 1980´rne satte landbrugets overproduktion ind, men også - i lyset af det truende tab af de sidste vådområder - et økologisk holdningsskifte. Der opstod en ide om at føre en del af kogen tilbage til sit oprindelige udseende. Planerne måtte imidlertid både tage hensyn til de landbrugsmæssige og de økologiske interesser. Oberdeichgraf (overdigegreve) Heinsen sammenfattede konflikten: "Det vigtigste element for flora og fauna - vandet - konkurrerer med det moderne landbrugs mål."

Mellem 1982 og 1985 støttede EF (det Europæiske Fællesskab) og delstaten Slesvig-Holsten en genoprettelse af Gotteskoogsee over et areal på 275 hektar med næsten 4 mio. DM. Den landbrugsmæssige afvanding blev standset på en del af kogen, og andre foranstaltninger fulgte. Gennem et kompliceret system af kanaler regulerer mennesket fremover vandstanden i kogen i forhold til de naturlige krav.

Gotteskoog står som et eksempel på kystbeboernes evigt tilbagevendende arbejde med vandets udfordringer, for den er ligesom selve Vadehavet ikke blot et naturlandskab, men også et kulturlandskab. Dens historie har altid været præget af en vekslen mellem menneskets og naturens indflydelse, og det er først i de sidste 60 år, at ligevægten har forskubbet sig til ugunst for naturen. I dag fremstår en del af kogen atter som vådområde og biotop for sjældne fuglearter.

Se også:

Følgerne af afvandingen
Amphibies Land
"Ind under land"
Med båden til skolen

Flash Player 9 kræves for at vises dette inhold. Download nu.
case storyFortællinger
multimediaMultimediemodul
photosFotos og illustrationer
quotesCitater